Print Page | Close Window

Rühlermoor

Printed From: Smalsporede industribanelokomotiver
Category: Industribaner
Forum Name: Nuværende Industribaner udland
Forum Discription: Tips spørgsmål og andet for aktive industribaner i udland
URL: http://smalspor.dk/forum/forum_posts.asp?TID=279
Printed Date: 25 April 2024 at 17:21
Software Version: Web Wiz Forums 10.11 - http://www.webwizforums.com


Topic: Rühlermoor
Posted By: Thomas
Subject: Rühlermoor
Date Posted: 17 October 2015 at 18:08

På vej hjem fra Amsterdam aflagde vi besøg langs med landevejen L 47 imellem Twist og Meppen på Rühlermoor, en del af Torfbahnen im Emsland, der beskrives i bøgerne "Torfbahnen in Deutschland".

Området er nemt at finde, men som ventet er der mange steder hvor man ikke kan få adgang, så er man i bil må man vente på, at togstammerne krydser L 47, hvilket ihvertfald kan ske 2 steder på den del af strækningen vi besøgte.


Foto: TKH 2015-10-16 Skilteskov.

Min timing er åbenbart dårlig, for der var ingen aktivitet på banen, der ellers trafikkeres af både tørve- og service- tog til olieboringerne.


Foto: TKH 2015-10-16 Overskæring med L 47 100 m fremme.

Havde jeg været på cykel kunne jeg dog godt bevæge mig ind i området og håbe på, at møde aktivitet, til fods skal man bruge dage.

Olieeventyret startede i 1949, da men ved efterforskning af området fandt ca. 46 mill. t olie i en dybde af 600 - 800 m under jordoverfladen. 

I årene 1949 til 1950 etableredes infrastruktur med anlæggelse af bl.a 900 mm banen, der i dag strækker sig over 140 km og deles med bl.a Klasmann-Dellmann tørveindustri.

Fra 1951 begyndte indvindingen af olie og senere gas. I dag er der boret 440 brønde og 120 oliepumper i sving.


Foto: TKH 2015-10-16 Oliepumpe som man ellers primært forbinder med Texas.


Foto: TKH 2015-10-16 Denne oliepumpe fandt jeg lige op ad en lille ejendom.

De 3 firmaer, der repræsenterer Olie- og gas- industrien i området anvender ca. 120 km af banen til transportopgaver af boreudstyr og har flere kedeltankvogne, der forsyner boreriggene med varmt vand.


Foto: TKH 2015-10-16 Flare (tårnet til højre) er i ro.

Optælling fra 2014 omfatter 19 lokomotiver fabrikeret af Diema (3 stk.) og Schöma (16 stk.). Det ældste Schöma type CHL-40, byggenr. 2615 er fra 1962 og det nyeste Schöma type CHL-40G, byggenr. 5397 er fra 1994. De 3 Diema lokomotiver er alle type DFL 30 fra 1986, blåmalede og bruges af firmaet Kwade.

Tørveværkerne råder over ca. 50 lokomotiver, hvoraf nogle sikkert er hensat, men alligevel burde man på en cykeltur rundt i mosen møde adskillige.


Foto: TKH 2015-10-16 Det eneste lokomotiv jeg kunne finde var denne Schöma type CHL-40G.

Det var rigtig dårligt vejr, så forsøg på infiltrering af området fra veje i kanten af mosen måtte opgives. Desuden er der også ca. 750 km fra Rühlermoor og til Kbh. Ø og uanede muligheder for "stau" på vejen.

Skulle nogen aflægge besøg i området er der både Moor museum og god spisemuligheder om sommeren langs med L 47 og ellers i Meppen hvor man også kan overnatte. Turbeskrivelser og billeder kan postes her i denne tråd.

Se også video:
https://twitter.com/_TKH/status/501118635176235009" rel="nofollow - Öhlbahn Rühlermoor


-------------



De bedste hilsner



Thomas Kaare Hansen



Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.11 - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2012 Web Wiz Ltd. - http://www.webwiz.co.uk