Print Page | Close Window

TUNNELBANER I DANMARK

Printed From: Smalsporede industribanelokomotiver
Category: Industribaner
Forum Name: Nedlagte industribaner
Forum Discription: Gamle og forlængst inaktive baner
URL: http://smalspor.dk/forum/forum_posts.asp?TID=262
Printed Date: 18 November 2017 at 22:42
Software Version: Web Wiz Forums 10.11 - http://www.webwizforums.com


Topic: TUNNELBANER I DANMARK
Posted By: Bent H
Subject: TUNNELBANER I DANMARK
Date Posted: 11 January 2014 at 06:17

TUNNELBANER I DANMARK

1. KØBENHAVN

Vand_ og gasledningstunnel? Havnegade _ Gammeldok

Engelsk firma.

Sporvidde: Uklart om spor anvendtes.

Driftstid: Ca. 1855.

Loko: Næppe anvendt loko.

Vand_ og gasledningstunnel Havnegade _ Gammeldok

Fr. Johannsen & Johs. Saabye.

Sporvidde: Uklart om spor anvendtes.

Driftstid: 1900.

Loko: Næppe anvendt loko.

Denne og ovenstående tunnel genanvendtes igen i 1920'erne, men der er ukendt, om der anvendtes spor ved forbindelsesanlæggene i begge ender.

Foranlediget af ovenstående, (ikke gengivet) meddelte Bernt Olsen fra Saabye & Lerche at hans firma havde bygget to tunneller under Københavns havn omkring og lige efter århundredeskiftet. Begge er til gas_ el_ og kloakledninger, og de går fra Havnegade _ ud for Herluf Trollesgade _ til Wilders Plads. Desuden mente han, at der til den første tunnel blev brugt "tugthusfanger" i arbejdet.

Kilde: Arbejdermuseet.

Vandledningstunnel Kalvebod Brygge _ Islands Brygge

Saabye & Lerche A/S.

Sporvidde: Ukendt.

Driftstid: 1921 _ 1922.

Loko: Ukendt.

Anlæg af tunnel under Københavns Havn

Et billede viser tipvogn på spor i bunden af tunnelen 1920.

Kilde: Entreprenørforeningen 1892 - 1942. Georg Nørgaard. København 1942.

Tunnel ved Langebro

Ingen data.

Der var formentlig tale om en sænketunnel?

Det passer meget godt med et kort på Geologisk Museeum, der viser borede tunneler, der har givet oplysninger om Københavns undergrund. Her var Langebrotunnelen ikke vist.

Kloaktunnel Strandvænget _ Middelgrunden

Højgaard & Schultz A/S.

Sporvidde: ?

Driftstid: 1939 _ 45.

Loko: Ukendt antal akkuloko af ukendt fabrikat.

Kloaktunnel fra Gåserenden under Plumrose og Godsbanen i Valby

Stads_ og Havneingeniørens Afløbskontor.

Sporvidde: Ukendt.

Driftstid: 1971 _ 76.

Sporvidde: Ukendt.

Loko: Ukendt.

Tunnellen udgravedes dels pressedes gennem.

Svanemøllekloaken

A. Jespersen & Søn og Siemens Bauunion.

Sporvidde: Ukendt.

Driftstid: 1940? _ 43?

Sporvidde: Ukendt.

Lokomotiv: Siemens akkuloko.

Jyllands_Posten 13.10.1943 og Fritiden 1941.

Se specialfil vand\kloak

Fjernvarmetunnel Amagerværket _ Østerport

1. Anlægsbane.

Tunnelkonsortiet, Højgaard & Schulz A/S og Polensky & Zöllner AG. Sporvidde: 750 mm.

Driftstid 1984 _ 86.

Loko: SIG 708461/1978 ETB 70

SIG 800479/1980 ETB 70.

Tipvognen 2.86.

Et foto på Arbejdermuseet viser et SIG-lok i en tunnel. (Billedet koster 500 kr, så tak for afsl*get.)

(Redaktionen har fundet et link til ovennævnte foto og linker nu til websiden med ophavsret til foto: http://abm.arbejdermuseet.dk/ABAV/background/bgImg.php?bgImg.php?Thumb=1&Alias=alias:FotoWeb&Img=F20070731116_04.jpg" rel="nofollow - LINK .)
 
2. Vedligeholdelsesbane

Da det ikke var muligt at indrette nødskakter, som foreskrevet, blev tunnelen indrettet med et tog til transport af arbejdere og til flugt samt til reparationsarbejder.

Helt nøjagtigt er længden 1584 m. Diameteren er 4,5 m. Der haves en akkumulatordreven vogn med kabine med to klapsæder og to løfteborde til vedligeholdelsesarbejder.

Køretøjet er bygget af Thomas Schmidt A/S, Bagsværd. Firmaet hedder i dag Mannesmann Dematic og er et kranfirma, der også løser transportopgaver, bl. a. Centralværkstedets skydebro er leveret af dette firma.

Køretøjet er bygget 1987 og sporvidden er målt fra skinnehovedmidte til skinnehovedmidte 630 mm. Realsporvidde bliver omkring 600 mm, men næppe helt nøjagtigt, da skinnehovedbredden vel næppe er 30 mm? Man valgte sporvidden så stor, som det var teknisk muligt med hensyntagen til pladsforholdene i tunnelen.

Hjuldiameter er 315 mm, og hjulene er flangeløse, men foran hjulene er monteret to gange to vandretliggende styrehjul. De er monteret med to til hvert hjul, men kun til den ene skinne.

Drivkraft er en 2600 V Bosch elmotor. Batterierne ligger under vogngulvet. Tophastighed er 180 m/min. Det giver små 11 km/t. Der er plads til to personer.

Kilde: Preben Nørgaard.

Fjernvarmetunnel Amagerværket - Aldelgade - Fredensgade

Se fil ark/div/KFT (Er allerede sendt.)

Tunnel under DSB ved Albertslund

Per Aarsleff A/S

Sporvidde: 600 mm ?

Driftstid: Skulle have været anlagt 1986, men arbejdet var udskudt. Muligvis aldrig udført? I hvert fald blev lokoene vist aldrig indsat?

Loko:Minitunnels International Ltd 3_030093/19? Muligvis ejeren. Loko: ISO_Speedic Co. Minitunnels International Ltd 3_030097/19? Do.

Tipvognen 3.87.

Kabeltunnel under Stadsgraven ved Amagerværket

Kabeltunnel under Holmen.

Per Aarsleff A/S.

Sporvidde: 600 mm og 715 mm.

Driftstid: 1987.

Loko: W&R (BEV) ?/1986. Sikkert ISO_Speedic Co. Akkuloko. Ejet af Minitunnels Co. International. Lokoet muligvis tilgået IBK?

Tipvognen 3.87.

Fjernvarmetunnel under Godsbanegården

Højgaard & Schultz A/S.

Sporvidde: ?

Driftstid: 1987.

Loko: W&R G 7222/1967. W217L.

Kilder: Dagspressen, TV.

Endvidere: Københavns Vandforsyning 125 år. 9. august 1984. Københavns Vandforsyning 1909 _ 1934

Fjernvarmetunnel Vesterbrogade 1968

En artikel jeg faldt i går. Den er fra 1968, og ikke 1963, som der står på siden. Det må være her vor W&R_lokomotiv har kørt i sin tid. Det forlyder jo også, at der vist var to stk., men det lyder jo sandsynligt, når der skulle lavest to tunneler.

Kilde: PA 18. marts 2013.

Rigshospitalet

Jeg har også fundet en artikel om en tunnelbane under Rigshospitalet (det gamle), da man lavede udgravninger til at flytte det. Men det ser ud til at være ren håndkraft.

Kilde: PA 18. marts 2013.

Det er en spændende artikel du har fundet, selvom der ikke er et billede af toget. Tunnellen under baneterrænet har jeg et godt kendskab til, da jeg for ca. 10 år siden bankede en kørestrømsmast ned i den og efterfølgende var nede og besigtige skaderne. Heldigvis var det kun et "touche", så vi fik ikke beskadiget ledningerne, hvilket min daværende chef gjorde ca. 15 år tidligere ca. 50 m længere mod Otto Bussesvej. Dengang fik de lavet en dampgejser og sendt asbestrester helt over i tagrenderne på Ingerslevsgade.

Tunnellen under baneterrænet blev forrige år fyldt med beton, da den ikke skulle bruges mere. Det medførte bl.a. at man fik fyldt sporkassen foran Lars´s hjuldrejebænk med beton. Det gik vistnok endda galt to gange. Lidt snæversynet, for i dag mangler der en god føringsvej under baneterrænet fra det kommende kommandocenter for S_ og F_banen ved drejeskiven over til de respektive spor.

Kilde: SL 18. marts 2013.

Fjernvarmetunnel i Herlev

Under Herlev Ringvej lige over for Herlev Sygehus.

Phil & Søn. Materiel fra A/S Per Aarsleff.

Sporvidde: 600 mm.Længde: 100 m. 1 vogn. 15 kg/m skinner på buede sveller passende til et diameter ca. 2 m_rør. Driftstid: 1995.

Kilde: Claus Nielsen/Tipvognen 3.95.

2. ØVRIGE DANMARK

Blåbjergtunnelen.

Se selvstændig fil: Blåbjerg

3. FÆRØERNE

Ukendt.

Ukendt tunnelarbejde. En af øernes mange dyre vejtunneler?

Entreprenør: Højgård & Schultz.

Sporvidde: 750 mm.

3 loko, 1 persontransportvogn og 15 tipvogne.

Forventet afslutning: 1993.

Loko:

GIA 1260/1985 DHS125W

GIA 772/1987 DHS60

? ?

Kilde: Tipvognen 2.89.



-------------
Venlig hilsen

Bent Hansen



Replies:
Posted By: Niels Munch
Date Posted: 09 June 2014 at 14:47
Aalborg har også haft sin tunnel:


Person fotograferet ved Nordens interne trafiktunnel, der forbinder fabrikken med kridtgraven øst for Gl. Hasserisvej ca. 1935-40. Fotograf: H. Dalby.
 

Landets længste minegang. Tunnel fra Nordens kridtgrav i Hasseris, ind under Solbyen/Hasseris Kirke. 01.09.1954. Foto: J. A. Kirkegaard.


Tunnel under Hasseris. Tyve meter nede, 250 m inde - så langt er man nået med cement-jern kosortiet "norden"s interne tradik- tunnel, der skal stille fabrikken i forbindelse med den nye kridtgrav øst for Gl. Hasserisvej, 31. AUG 1954. Fotograf: J.A.Kirkegaard.

Alle fotos fundet i http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp" rel="nofollow - Aalborg Stadsarkiv . Hvis datoerne står til troende, var det et langvarigt projekt?

Bedste hilsener
Niels


Posted By: Niels Munch
Date Posted: 11 June 2014 at 13:35
I en redegørelse om Vest-Aalborg i f.m. ændringer i forhold til den gældende kommuneplan, dateret den 30.10.2006, har jeg om Nordens Hasseris-tunnel fundet følgende:

"Norden har været den klart største industrielle virksomhed i Vest-Aalborg i historisk tid. Især set i forhold til de markante spor, som virksomheden har sat sig i landskabet i form af selve de industrielle anlæg og lergravene her omkring, Nordens Kridtgrav og en egen arbejderbydel. Cementfabrikkens hovedbygning findes endnu ved krydset Mølholmsvej-Skydebanevej.

Sporene fra kridtbanen mellem fabriksområdet Norden og kridtgraven kan i dag genfindes i landskabet som en sammenhængende sti- og vejforbindelse mellem Vester Fælledvej og Gl. Åvej.

Da kridtgravens ressourcer var brugt op, opkøbte fabrikken dele af Thulebakken og Sorthøj, og man gik i gang med at grave en underjordisk tunnel fra kridtgraven til Thulebakken. Tunnellen findes den dag idag, men ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Projektet måtte opgives p.g.a. produktionsomlægninger og fabrikkens generelle økonomiske situation. I dag fungerer tunnellen som overvintringssted for vandflagermus.

Udvindingen af kridt i Nordens Kridtgrav standsede i 1972, og i 1994 fik offentligheden rekreativ adgang til området.

De tre lergravs søer har siden fået lov til at passe sig selv og er i dag rammen om et rigt dyreliv."

M.v.h.

Niels






Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.11 - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2012 Web Wiz Ltd. - http://www.webwiz.co.uk