Smalsporede industribanelokomotiver Homepage
Forum Home Forum Home » Industribaner » Nuværende Industribaner Danmark
  New Posts New Posts RSS Feed - Dambrugenes trækkraft
  FAQ FAQ  Forum Search   Events   Register Register  Login Login

Smalsporede industribanelokomotiver


Dambrugenes trækkraft

 Post Reply Post Reply
Author
Message Reverse Sort Order
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: Dambrugenes trækkraft
    Posted: 10 September 2007 at 12:17
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 10 September 2007 at 10:37
Dambrugenes trækkraft
 
Grimstrupmotortroljer

Bortset fra et enkelt Pedershåblokomotiv var det selvkørende materiel på dambrugsbanerne troljer fra Grimstrup Maskinfabrik. Vi har valgt at kalde køretøjerne for troljer og ikke et lokomotiver, da de normalt ikke befordrer vogne ud over i ny og næ en enkelt. Navnet Grimstrup er valgt, idet køretøjet er bygget hos smeden i Grimstrup. Med motor præciseres, at køretøjet har motor i modsætning til håndvognene. I efterfølgende tekst vil ordet motor ofte være udeladt, mens en vogn uden motor, altid vil blive betegnet som en håndvogn.

Kraftoverførsel

Grimstrupsmeden havde valgt hydraulisk krafoverføring. Den var ifølge nogle ingeniører godt nok dyr, men ifølge dambrugere ikke dyrere end en landevejstraktor, men billigere i vedligehold. Motoren trak en såkaldt oliemotor, der via en kæde eller rem overførte trækket til forakslen. Med en pind betjentes troljen. Pinden stod normalt lodret, og troljen kørte ikke, skønt motoren var i gang. Drejedes pinden fremad kørte troljen fremad og drejedes pinden bagud, kørte troljen baglæns. Der bremsedes ved at sætte pinden lodret. Der var således hverken kobling, gear eller bremse på troljen.

Troljetyper

Der fandtes to typer: Fodersprøjtevogne og fladvogne. Fodersprøjtevogne vil også blive kaldt beholdervogne. De først byggede troljer var fra 1966, og en tid frem var formentlig alle byggede troljer fodersprøjtevogne. Først senere kom fladvognen på byggeprogrammet. Da jeg efter 1980 så den første Grimstrupmotortrolje, havde brugene både fladvogne og beholdervogne, men brugen af sidstnævnte var på retur.

Fodersprøjtevognen

Denne fandtes i to udførelser. Den ene type havde en fast integreret beholder, mens den anden type reelt var en fladvogn med en løs beholder. En fortegnelse over løse beholdere haves, men den har ikke så meget banerelevans, idet den løse beholder kunne sætte på et hvilket som helst gummihjulskøretøj og derfor ikke indicerer bane.

Beholderen var en tryktank og derfor forsynet med fabriksskilt med nummer, så fabrikstilsynet kunne holde styr på trykprøverne. Da mange forskellige fabrikker havde fremstillet beholdere til Grimstrup, og beholderne tilmed brugtes til mange andre formål, kan de indhuggede beholderfabriksnumre ikke bruges til noget i modsætning til kedelnumrene og byggenumrene på damplokomotiver og byggenumrene på motorlokomotiver. På sidstnævnte var byggenumre i øvrigt ikke obligatoriske.

Beholderen var på mellem en halv og en hel kubikmeter. Trykket kendes ikke. Troljens motor var normalt på 16 hk, idet den både skulle kunne trække troljen og kompressoren, der leverede tryk til tanken.

Fra beholderen sprøjtedes foder ved hjælp af trykluft ud i dammene. Denne fodringsmetode var i og for sig arbejdsbesparende, men ulempen var, at for meget udsprøjtet foder ikke blev spist og derfor sank til bunds i dammene, hvor det rådnede. Herved bredte sygdomme sig ikke bare til fiskene i dammene, men med spildevandet også ud i åen til skade for bestanden af vildfisk. For mange dambrugere var sygdommene incitament nok til at gå bort fra metoden, men ikke desto mindre udtalte en dambruger dog, at metoden til sidst blev forbudt. Hvad der blev af fodersprøjtevognen, vides ikke, mens de brug, der havde løs beholder, blot kunne hensætte beholderen og derefter benytte fladvognen til foder i sække.

 
På Gelså Dambrug ses her en af de oprindelige fodersprøjtevogne fotograferet af Bent Hansen den 4. juli 1985. Troljen har helt tydeligt motor, men på platformens håndgreb ses ikke noget "joystick," så noget tyder på, at i hvert fald denne vogn i virkeligheden skulle skubbes?
 
Fortegnelse Grimstrupmotortroljer. Listen opdateres i nye inlæg under dette.
Forklaring til skemaet ses herunder:
Fortegnelsen viser en del, formentlig de fleste af de først leverede troljer, hvor flertallet af dem må have været fodersprøjtevogne. Denne første fortegnelse over Grimstrupmotortroljer er sammenfattet på grundlagt af små kartotekskort lånt hos smeden i Grimstrup omkring 1983. Han understregede, at kortene ikke omfattede alle troljer. Blandt andet var nogle til udlandet eksporterede troljer ikke medtaget. I øvrigt skulle kortene blot redegøre for data på benyttede skruer og størrelser på ventiler – alt sammen noget, der ville lette, når der skulle sendes reservedele til reparationer af troljer, hvis denne skulle foretages på stedet og ikke på fabrikken. Beholdervognene blev alle udrangeret kort efter listen blev skrevet først i 1980'erne.
 
 
På Gelså Dambrug ses her en helt moderne udførelse af en fodersprøjtevogn fotograferet ligeledes af Bent Hansen, men den 28. oktober 2005. Når denne type er godkendt og bruges, er det fordi foderet her er piller og ikke hakket skidtfisk.
 
 
På Puglund Dambrug ses en fladvogn med løs beholder fotograferet af Bent Hansen den 6. november 1983. Naturligvis kunne fladvognen køre som fladvogn, men man flyttede i lige sådan beholderen af og på blot for at hente dagens høst af selvdøde fisk.
 

Fladvognen

Motoren kunne være på 8 – 12 hk. Enkelte vogne leveredes med 6 hk motor. På Forsøgsdambruget kom man til det resultat, at en 7½ hk motor var passende.

De fleste troljer var komplet ens. En er dog forsynet med forsænket lad. Formentlig er den alligevel bygget af Grimstrup, og den er specialbygget, idet rammen ikke minder om rammen, fodersprøjtevognene var udstyret med.

Siden har enkelte brugere bygget om på troljerne. Hjortkærs troljes lad var forsynet med sidefjælle. Vester Åstrup og Løvlund Mølles troljers lad blev forlænget. Dette sidste kunne ske problemløst, idet stort set hele vognens vægt lå foran forakslen. Bagakslen afsporede let, men var også let at løfte på sporet igen.
 
 
Billedet viser en af de troljer, der i dag kan ses på Hedelands Veteranbane nemlig en af Endrup Mølle Dambrugs trolje fotograferet af Bent Hansen den 7. marts 2007.
 
Fortegnelse over dambrug med ladvogn. Listen opdateres i nye inlæg under dette.
Forklaring til skemaet ses herunder: 
Fortegnelsen er parallel til fortegnelsen over beholdervogne fra Grimstrup Maskinfabrik. Ladvognen er bare en nyere udgave af Grimstrup-troljen beregnet til foder i sække eller fisk i kar og på det seneste foder i "containere." Grimstrup Maskinfabrik har ikke ført liste over leveringerne. Listen bygger derfor på entusiasters besøg. En del af de oplistede ladvogne kan vise sig at optræde to gange, fordi jeg ikke helt har styr på handelen med dem, idet der er fundet ladvogne på brug, der normalt ikke var "kunder" hos Grimstrup. Modsat var ladvogne afsat til et bestemt brug ikke til stede ved entusiasternes besøg på det pågældende dambrug. Enkelte steder kan forklaringen være, at en ladvogn er købt til et brug, men benyttet på et andet brug med samme ejer. Hvor antallet overstiger 1, er begge vogne ikke nødvendigvis købt samme år. Leveringsåret er opført for så vidt, det er kendt. I kolonnen "Set" er angivet det første år, troljen er observeret. Hvor der ikke er bemærkninger, eksisterer troljen muligvis endnu, eller bruget er ikke besøgt siden. I følge listen er enkelte brug slet ikke besøgt.
 
En opfordring skal lyde til at kommenterer trolje-listerne, som er lagt til download på denne side, eller tilføje viden da denne artikkel også er tænkt som en opfordring til at udvide kendskabet til disse brugs materiel med læsernes iagtagelser. Adresser til de enkelte brug kan med stor sandsynlighed findes på Internettets sider ved slå op i Enrio, Krak og findes via GPS-navigation. God fornøjelse.
 
Bent Hansen


Edited by Bent H - 10 September 2007 at 12:24
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
 Post Reply Post Reply
  Share Topic   

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.11
Copyright ©2001-2012 Web Wiz Ltd.

This page was generated in 0,125 seconds.