Smalsporede industribanelokomotiver Homepage
Forum Home Forum Home » Museumsindustribaner » Museumsindustribaner i Udland
  New Posts New Posts RSS Feed - Leighton Buzzard Railway
  FAQ FAQ  Forum Search   Events   Register Register  Login Login

Smalsporede industribanelokomotiver


Leighton Buzzard Railway

 Post Reply Post Reply
Author
Message Reverse Sort Order
Anders View Drop Down
Senior Member
Senior Member
Avatar

Joined: 25 December 2005
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 232
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Anders Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: Leighton Buzzard Railway
    Posted: 28 September 2012 at 00:06
Hej
 
Spændende bane med typisk engelsk materiel. Hvilke damp lok er der tale om?
Kører den på oprindelig strækning ind igennem byen? og hvor er så grusgraven henne? Hvor længe siden er der hentet grus?
 
Sikken en masse spørgsmål ;-)
Venlig hilsen



Anders
Back to Top
Thomas View Drop Down
Senior Member
Senior Member
Avatar

Joined: 26 December 2005
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 172
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Thomas Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 27 September 2012 at 18:00

I forbindelse med familieferie i London fik jeg planlagt det således, at jeg kunne besøge denne fine museumsbane medens de andre så på voksdukker.

Fra London Euston er der knapt 1 times kørsel med tog til Leighton Buzzard, hvis bykerne er det rene Barnaby. Fra stationen er der ca. 20 min. spadseretur til Page’s Park station hvor den smalsporede bane starter. Jeg måtte lige spørge om vej i en lokal pub (også for lige at se sådan en). Undervejs indlagde jeg også tiltrængt pause i supermarkedet Morrisons Cafeteria hvor jeg spiste Fish & Chips og ventede på, at regnen skulle aftage.

Da jeg ankom til mit mål regnede det stadig og egentligt var banedriften indstillet i det dårlige vejr, men da jeg i forvejen havde korresponderet med banen pr. e-mail var driftsafdelingen ikke sene til, at iklæde sig regnfrakker, anvise mig plads og køre ud på den 4,8 km (ca. 3 mil) lange bane med sporvidde 610 mm (2 fod), der krydser adskillige småveje og derfor kræver flere mand med flag og ledvogtereksamen.

Ved endestationen Stonehenge Works ligger grusgraven og det gamle værksted hvor maskinerne dengang som nu bliver vedligeholdt. Det er også her de mange små motor lokomotiver samt 2 store motoriserede brigade lokomotiver holder.

Specielt Simplex lokomotiver har været anvendt i grusgraven. Disse lokomotiver blev bygget i byen Bedford, der ligger i nærheden og som følge deraf er flere Simplex varianter testet i grusgraven som prototyper.

I 1967 tog en gruppe jernbane entusiaster kontakt til ejerne af Stonehenge Works i håb om, at overtage noget udtjent materiel til en planlagt bane et sted. De fik i stedet lov til, at køre med publikum på grusgravens bane i weekend´erne. Man kan vel ikke ønske sig noget bedre ?

I 1969 ophørte grusgraven med, at bruge banen, der nu er bevaret af Leighton Buzzard Narrow Gauge Railway Society Ltd.


Kortet giver en oversigt over banens forløb i selve byen. Punkt 1 angiver Page’s Park station som ses på Foto nr. 2 og Punkt 2 angiver hvor foto nr. 3 er optaget. Læg også mærke til de 6 af 7 krydsninger med offentlig vej.

Den lokale pub hvor jeg spurgte om vej.
 
Page’s Park station hvor der både er separat bogudsalg og billetluge ligesom dengang på de store banegårde før 7Eleven overtog begge dele.
 

Toget fremført af "Beaudesert", der i 1999 blev bygget af Alan Keef som vi i Danmark kender fra banen i Mønsted Kalkgruber, afventer kørselstilladelse. Dette lokomotiv er bygget på basis af et diesel-hydraulisk Simplex lokomotiv fra 1979, som bl.a har været anvendt ved bygning af Channel Tunnel mellem England og Frankrig.
 
Hunslet diesel-hydraulisk lokomotiv fra 1994 med uoriginalt førerhus.
 
Her er ihertfald 4 Simplex lokomotiver. Forrest ses nr. 30 og nr. 26. Flere af disse lokomotiver har arbejdet i grusgraven.

Her ses Simplex nr. 30 og 26 fra en anden vinkel.
 
Så er der lige et ekstra Simplex lokomotiv.
 
Jernbanemiljø med den oprindelige værkstedsbygning fra grusgravens tid. Inde i værkstedet der er meget trangt er der spor, drejeskive og fuldt ekviperet maskinværksted.
 
Ruston & Hornsby lokomotiv.
 
I værkstedet står dette lille lokomotiv. Billedet giver også indtryk af pladsforholdene.
 
En lille Lister maskine.

Ruston & Hornsby gravemaskine med tipvogne i baggrunden. Gravemaskinen fungerer og læsning af tipvogne demonstreres nu og da. Det er virkeligt noget, der gør et museum levende.

Klar til afgang fra Stonehenge.
 
Toget er tilbage ved perron på Page’s Park.

På Page’s Park er der remise for damplokomotiver og de vogne der anvendes til publikums befordring. Banen råder over mange spændende damplokomotiver hvoraf 2 stk. var adskilt for reparation. 

Der kom endnu en passager og "Beaudesert" måtte på arbejde igen.
 
Se mere om banens materiel her


Edited by Thomas - 02 November 2014 at 23:31



De bedste hilsner



Thomas Kaare Hansen
Back to Top
Thomas View Drop Down
Senior Member
Senior Member
Avatar

Joined: 26 December 2005
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 172
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Thomas Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 23 September 2012 at 18:53
I vaeldigt regnvejr har jeg i dag besoegt museumsbanen, der koerer paa en tidligere industribane. Jeg var eneste passager paa afgangen kl. 14 som naer var blevet aflyst.

I lukkede vogne og med et nyere Simplex diesellokomotiv som traekkraft blev jeg standsmaessigt befordret retur af de venlige folk, der driver banen.

Aldrig har jeg set saa mange Simplex lokomotiver samlet et sted.

Trods regnen blev det til flere foto's, som lige skal redigeres foer I kan se dem her.

Naar jeg har bearbejdet mine indtryk kommer der mere i denne traad.






Edited by Thomas - 02 November 2014 at 23:32



De bedste hilsner



Thomas Kaare Hansen
Back to Top
 Post Reply Post Reply
  Share Topic   

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.11
Copyright ©2001-2012 Web Wiz Ltd.

This page was generated in 0,965 seconds.