Smalsporede industribanelokomotiver Homepage
Forum Home Forum Home » Industribaner » Nuværende Industribaner udland
  New Posts New Posts RSS Feed - Harzens jernbaner og industribaner anno 2012
  FAQ FAQ  Forum Search   Events   Register Register  Login Login

Smalsporede industribanelokomotiver


Harzens jernbaner og industribaner anno 2012

 Post Reply Post Reply Page  12>
Author
Message Reverse Sort Order
Anders View Drop Down
Senior Member
Senior Member
Avatar

Joined: 25 December 2005
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 232
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Anders Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: Harzens jernbaner og industribaner anno 2012
    Posted: 01 October 2012 at 16:47

Hjemturen

Stassfurt

Af en eller anden grund valgte vi at køre øst om Harzen hjem. Desuden gjorde vi en afstikker til Stassfurt for at se på kalkbanen i Förderstedt. Her var desværre ingen drift, selv om det var hverdag. Tilsyneladende var banen ikke lukket, for værkstedet var i drift. En vogn og et lokomotiv var under renovering.

Fra Förderstedt var der kun få kilometer til motorvejen. Denne forlod vi dog igen ved Braunschweig og tog B 4 til Lüneburg. Da der kun var én omkørsel, blev det ikke nødvendigt at overnatte i Lüneburg som ellers planlagt. Til gengæld var der en kæmpe omkørsel syd for Hamburg samt de sædvanlige køer foran Elbtunnelen. Vi nåede dog hjem på ti timer, som også udturen tog. Hjemturen var på 626 km. Udturen på knap 500 km og i Harzen kørte vi 900 km. Jeg har slået nogle rejsebureautilbud op og regnet dem igennem. Bortset fra, at jeg ikke kunne have brugt nogen af dem, var de også langt dyrere. Det undrer mig stadig, at der ved selskabsrejser ikke kan opnås lavere pris end ved selvarrangerede individuelle rejser!

Det var en formidabel tur, og vi overlevede hedebølgen, omkørslerne og de lukkede faciliteter. Harzen er , så vidt jeg kan fornemme, ikke så kendt blandt sjællændere. Til gengæld skal man også vare sin mund i Harzen, for der er altid en jyllænder eller fynbo i nærheden, dog ikke i Sangerhausenregionen og i Mansfelder Land. Ikke engang i Lutherstadt Eisleben hørte vi dansk.

Billede 068 Stassfurt.jpg. Et lokomotiv fra 600 mm kalkbanen mellem Förderstedt og sodafabrikken i Stassfurt. Nummeret er bortrustet, og vi befinder uden for værkstedet i Förderstedt. Bemærk, at fugleburet er fjernet og nummeret er malet over med pink. Dette lokomotiv kommer vist ikke ud at køre mere? Lokomotivet kan med det udseende kun være nr. 6, LEW 15257/1975. EL 12. Billedet er taget 30.08.2012.
 
Billede 069 Stassfurt.jpg. Lokomotiv nr. 3 samme sted. LEW 16703/1983. EL 12. Billedet er taget 30.08.2012.
 
Billede 070 Stassfurt.jpg. Vogn og lokomotiv nr. 2 på værkstedet. LEW 1556/1976. EL 12. Det er lidt af en overraskelse, at dette lokomotiv er taget ind på værkstedet for reparation? Nå, ja. Der kan være kannibaler på spil? Billedet er taget 30.08.2012.
 
Billede 071 Stassfurt.jpg. Værkstedet set udefra. Billedet er taget 30.08.2012.

Mens vi er i Stassfurt, er der et formentlig interessant museum i Stassfurt, idet der er kali i jorden på denne egn. Museet er Stadt- und Bergbaumuseum Stassfurt. Jeg har ikke selv været der, men kommer jeg forbi endnu engang, vil jeg gerne kigge indenfor.

Ved vejs ende

Miniatur Wunderland, Hamburg

Her nærmer vi os så slutningen. Jeg har ikke berettet om mit besøg på den store modelbane i Hamburg. Her så jeg i øvrigt DSB ML 6 køre rundt - endda i to eksemplarer.

Hohe Linde

I indledningen til Mansfelder Land nævnede jeg affaldsbjerget Hohe Linde med følgende data: 150 meter højt, tyve millioner tons tungt og 13 ha stort. Det var ét af seks i den størrelse.

 
 
Billede 072 Sangerhausen.jpg. Det lykkedes at komme tæt på det, men man måtte ikke bestige det - kun med særlig tilladelse, reb og andet bjerbestigerudstyr! Hvis du kan øjne hestene, har du et begreb om størrelsen og om arbejdet bag dette bjerg. Toppen ligger 400 meter over havoverfladen. Billedet er taget 28.08.2012.Sprengler-Museum, Sangerhausen

Ved søgning på Mammutten i Rübeland sneg dette billede sig også ind. Det er fra Sangerhausens Sprengler-Museum, der også har en del om områdets kobberudvinding. Det pudsige ved dyret her er, at man for nylig har skilt det ad igen og sat det sammen på en mere korrekt måde, mener man. Skulle der være en zoolog blandt læserne, så er det her strengt taget ikke en Mammut, men en tidligere uddød sidegren på elefanternes (mammutternes) stamtræ, en steppeelefant

Billede 73 Sangerhausen.jpg. Skelet af en forhistorisk elefant, der levede eller rettere døde i en alder af 50 år for 700 000 år siden. Jeg havde for nemheds skyld fejlagtigt kaldt den en Mammut.Besucherbergwerk Scholmzeche, Bad Lauterberg

Et ældre billede i en bog viste minegang med spor og vogne. Hvis der er tog, er det formentlig ikke meget? Bliver du klogere efter et eventuelt besøg, så lad mig det venligst vide.

Hermed er vi så ved enden. God tur, hvis du får lyst til selv at tage af sted. Der er nok at se på.

Bent Hansen

Venlig hilsen



Anders
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 29 September 2012 at 10:08

Mansfeld Museum, Hettstett

Selv om der er en by, der hedder Mansfeld, ligger Mansfelderkombinatets lokomotivværksted MaLoWa i Klostermansfeld, og Mansfelder Museum i Hettstett i bydelen Burgörner. Museet var svært at finde, og her skulle man være lokalkendt eller overse omkørselskiltene. Vejvisere til museet er også ganske undseelig. Et lille beskedent skilt sidder på fæstet til en gammel jernbanebro. Museet er indrettet i et gammelt gods, hvor blandt andet den opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt har boet. Museet en skøn blanding af geologi-, mine- og lokalmuseum. I parken er der spændende træer bevaret, og for 7,50 kr ekstra får du adgang til Tysklands første dampmaskine. Godt nok en rekonstruktion, men den kan køre. Den var såmænd også nævnt i det altfavnende blad Tipvognen. Det var i Tipvognen nr. 3.11 på side 21.

Også her var der problemer. Så godt som hele udendørsudstillingen var spæret af. Igen var det på grund af entreprenørmaskiner og ombygninger. Jeg var lige ved at gå igen, men så overtalte Edit mig til at gå udenom ad en af andre skuffede allerede trampet sti langs hegnet. På billederne ser du, hvad jeg fik ud af det, og som jeg havde måttet forsage, hvis jeg havde rettet mig efter anvisningerne. Museet var i øvrigt rørende billigt, så jeg vil ikke bemærke, at de tog fuld pris, selv om halvdelen af udstillingen var lukket.

Jeg spurgte på museet om spisesteder, men de indrømmede, at det var sløjt her på egnen. Først efter 1½ times søgning fandt vi en bid brød på en tankstation!

Billede 061 Hettstett.jpg. Vogne og LKM V 10C. Lokomotivet er ganske anonymt, og billeder af det på nettet er ikke tekstet, men formentlig er der tale om LKM 250185/1960 i 1000 mm spor. Sporet, det står på, er i hvert fald firestrenget! Lokomotivet har i givet fald tidligere kørt ved VEB Mansfeld Kombinat, August_Bebel_Hütte, Helbra, hvor det var nr. 1. Det kom i 1993 til Mansfeld_Museum. Tipvognen har for det første en anseelig vægtykkelse, og for det andet er den forsynet med en noget avanceret mekanik til tipning. Se billede 066 Hettstett.jpg. Fliserne er støbte belægningsfliser af resterne fra malmudvindingen. Ikke alt blev hældt på affaldsbjerget. Billedet er taget 26.08.2012.
 
Billede 062 Hettstett.jpg. LKM 17107/1950. Ns2. 750 mm. VEB Mansfeld Kombinat Wilhelm Pieck, Eisleben, Bleihütte Hettstedt. 1989 til Mansfeld AG, Eisleben og samme år til Mansfeld_Museum, Hettstedt. En Bleihütte er et smelteværk til blymalm. Billedet er taget 26.08.2012.
 
Billede 063 Hettstett.jpg. Jeg troede, at dette var VEB Mansfelderkombinatets rester af en sneplov, der var bygget med blandt andet motoren fra en russisk MIG-jetjager, men skrottet her har vist været noget andet. I det hele taget trænger alt her til en kærlig hånd. Billedet er taget 26.08.2012.
 
Billede 064 Hettstett.jpg. LKM 48049/1951. Ns2. 750 mm. VEB Mansfeld Kombinat, Eisleben, Bleihütte Hettstedt. 1991 til Mansfeld_Museum, Hettstedt. NS2 her er leveret, som en af de første i øvrigt, med kædetræk i stedet for kobbelstænger. Sporet her har tydelig flere sporvidder. Billedet er taget 26.08.2012.
 
Billede 065 Hettstett.jpg. Nr. 8 er O&K 12347/1931. 750 mm. Som ny til Mansfeld AG, Bergbau_ und Hüttenbetrieb, Eisleben som nr. 6. I DDR-tiden VEB Wilhelm Pieck, Eisleben først nr. 6 siden nr. 8. 1989 til Mansfelder Museum, Hettstedt. Billedet er taget 26.08.2012.
 
Billede 066 Hettstett.jpg. De gamle DDR-byer, som Genforeningen har barberet for stort set hele deres erhvervsliv, kan god virke lidt døde. Når man er træt af at se på betonslum, byggegrunde og genbrugsbutikker, kan man forvilde sig på kunstudstilling. Den viste sig at være en positiv overraskelse. Kunstneren havde oprindelig været fotograf, men nu var han begyndt at male sine fotografier. Også i Mansfeld var tømning af sl*ggevogne et festligt skue. Et foto, man ofte ser i tidsskrifter, af dette skue, er taget af Andreas Bärwald. Om han også er kunstneren, fik jeg ikke noteret. På billedet tømmes den sidste sl*gge, og så er det slut med kobberudvinding i Mansfeld efter i hvert fald 800 års drift og sandsynligvis 4500 år, hvis man går helt tilbage til bronzealderen. Vognene er en af de vogne, der ses på billede 061 Hettstett.jpg. Billedet her er taget af Edit Laursen den 27.08.2012.
 
Billede 067 Hettstett.jpg. LEW 18320/1981. EL 9. 600 mm. Akkumulatorlokomotiv. VEB Mansfeld Kombinat, Eisleben. På ukendt tidspunkt til Mansfeld Museum, Hettstedt. Samme kilde angiver både byggeår 1981 og 1982. Der er dog på andre sider flertal for 1981. Billedet er taget 26.08.2012.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 28 September 2012 at 10:24

Schaubergwerk Rörigschacht, Wettelrode

Besøgsminen ligger nord for Sangerhausen i sydøsthjørnet af Harzen. Turistbureauerne udleverede gladeligt brochurer om minen - blandt en brochure, de tog 10 cent for og nævnede ikke med et ord, at minen havde været lukket hele året! Andre af de lokale turistbureauers tip om geologiske seværdigheder og spændende natur, førte os til steder, der var overvoksede i en sådan grad, at der i årevis ikke havde været noget at se. Jeg talte med en leder af et ung-i-arbejde-projekt, der med en gruppe arbejsledige var ved at rydde et gammelt stenbrud. Han sagde generelt: "Det der (besigtigelserne) kan du godt opgive. Alt er overgroet. Du finder det aldrig. Du kommer simpelthen ikke frem."

Grunden til lukningen i Wettelrode var renoveringer, men så vidt jeg kunne se, var der én ung-i- arbejde, der lugede ukrudt. Et par andre malede maskiner, men de stod på parkeringspladsen uden for minen. Alligevel fik jeg ikke lov til at gå ind og se på det udstillede materiel.

Vi havde dog en dejlig dag. Vi gik i stedet ud i området og fandt en masse middelalderminer, hvoraf nogle var gjort besøgsegnede. Desuden var der dyr, fugle og blomster og en uendelig fred og ren luft. Området var også et karstområde, hvor bække og åer blot forsvandt ned i kalkundergrunden for så at dukke op mange kilometer længere fremme.

Efter et gammelt luftfoto at dømme havde der tidligere været mere smalspormateriel udstillet.

En af de ting, jeg gene ville have set, var de elektriske tandhjulsbaner i minegangene i Mansfelder Land. De var omtalt i Tipvognens anmeldelse af Mansfelder Land i 4.07.

Billede 058 Wettelrode.jpg Udefra ses her mindst fire lokomotiver. Det var det tætteste, jeg kunne komme på. Billedet er taget 29.08.2012.
 
Billede 059 Wettelrode.jpg. Med tele kunne jeg få et indtryk af den 900 mm tandhjulsbane, der ved det store Mansfelder Kombinat et enkelt sted kørte togene til jordoverfladen uden brug af elevator. Til gengæld var der så tandhjul i brug. Jeg ville nu godt have været hen og klappet lokomotivet. Billedet er taget 29.08.2012.
 
Billede 060 Wettelrode.jpg. Yderligere en udsigt over friluftsudstillingen. Så vidt jeg kan se, er antallet af lokomotiver her begrænset. Måske er de alle flyttet ind under halvtaget, der ses på billede 058? Kan du se de store entreprenørmaskiner køre rundt her og renovere, så jeg ikke kunne gå rundt her? Billedet er taget 29.08.2012.

Parkeisenbahn Vatterode

Denne også lukkede seværdighed er allerede omtalt i Mansfelder-afsnittet.

Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 27 September 2012 at 23:27
Billede 053 Ilfeld.jpg. Et dobbelt akkumulatorlokomotiv formentlig fra BBA, men heller ikke dette var der plade på. Typen er B660, og BBA står for Betrieb für Bergbauausrüstungen, der var SDAG Wismuts egen fabrik i Aue. SDAG er sovjettisk-tysk A/S, der var uranproducent. DDR var under Den kolde krig verdens tredje største uranproducent. Billedet er fra 24.08.2012.
 
Billede 054 Ilfeld.jpg. Bartz uden nummer, men af typen GA 04-06. Akkumulatorlokomotivet er 1996 hentet fra Ruhrkohles Zeche Königsstein ved Hamm. Sporvidden opgives til 500 - 600 mm, en angivelse, jeg ikke forstår. Måske var den 500 mm hos RAG og her omsporet til 600 mm? 3,5 t. 9 kW. 6 km/t. Akkumulatoren er en Varta på 455 A/t fordelt på 72 volt og 91 A. Billedet er fra 24.08.2012.
 
Billede 055 Ilfeld.jpg. Et lokomotiv fra Thüringer Ziegelwerk (teglværk) var hentet ind til udstilling. Det var en LKM Ns 1. 17 kW eller 23 hk. 8 km/t. 2,8 t. Billedet er fra 24.08.2012.
 
Billede 056 Ilfeld.jpg. Udsigt over områdets sydligste del. Fjerneste spor til venstre fører formentlig til banens anden vendesløjfe, mens nærmeste spor til venstre fører ned i minen. Lidt materiel er udstillet hist og pist. Til højre lige uden for hegnet løber HSB gennem den trange dal. Skyerne ligger lavt den sene eftermiddag. Billedet er fra 24.08.2012.
 
Billede 057 Ilfeld.jpg. Elevator af ældre model i træ. Denne elevatorstol har to parallelle spor i modsætning en stol ved Drei Kronen und Ehrt, der tog fire vogne i to etager eller en stol ved Ottiliae, der blot to én vogn. Ved Ruhrkohle var der langt større elevatorer med et vogndæk som en storebæltsfærge, der tog næsten et helt tog. De nyeste elevatorer, jeg har set, var tilbage igen ved kurven, hvor man blot hejsede indholdet op, men lod vognene blive nede i minen.

KZ-Gedenkstätte Mittelbau-Dora, Nordhausen

Jeg har aldrig været der, og jeg har heller ingen planer om at kommer der. Jeg indrømmer, at man bør have set én Koncentrationslejr i sit liv, og jeg har set Bergen-Belsen to gange. Jeg har ikke psyke til flere. Muligvis er der smalspor også i Dora nord for Nordhausen på vej til Ilfeld. Der er i hvert fald minegange nok der.

Eisenhüttenwerk/Maschienenfabrik Carlswerk, Mägdesprung

Hvad her eventuelt skulle være af smalspor, har jeg ingen anelse om, men der er da en mulighed?

Besucherbergwerk Grube Glasebach, Strassberg

Museets brochure viser tipvogne, og i teksten reklameres med udstilling af transportmidler. Minen producerede Svovlkis, Kobbermalm og Flusspat. Tilsyneladende bruges det tyske ord for mineralet også på dansk, bortset at tyskerne i gamle dage havde tre s’er i Flusspat og skrev Flussspat, egentlig Flußspat med dobbelt s.

Erlebnisbergwerk Sonderhausen

Her tror jeg ikke, at der er noget at komme efter for Tipvognens læsere? Oplevelsesturisme er ellers in for tiden, idet turistindustrien tror, at det er det, turisterne vil have. Måske har de ret? Vi oplevede, føler vi, lige så meget, da vi så nogle blomster, hvor der var både gule, blå og hvide blomster på samme plante på en gang! Måske var det en misfarvning på grund af for meget kobber i jorden, måske var alt ikke kronblade, men bægerblade. Nyligt opdyrkede affaldsdynger efter minedriften havde i hvert fald misfarvede afgrøder. Jeg har endnu ikke fået planten bestemt. I øvrigt ligger Sonderhausen også uden for Harzen i sydlig retning.

Fels-Werke GmbH

En af mine kilder, en brochure fra Interessenverein Bergbau e. V. nævner, at man kan besigtige et af værkets enorme kalkbrud. Sandsynligvis fra en udsigtsplads på kanten af en af gravene et eller andet sted. Brochuren opgiver et telefonnummer. Jeg prøvede at køre rundt om en af gravene, men vejen på mit kort var gravet væk, så det lykkedes ikke. Kanten var også spærret af, da gravens sider var ret nær lodrette, og højden måltes i hundrede meter. Respekterede man hegnet, kunne man ikke se bunden. Måske skulle man prøve telefonnummeret eller turistbureauet? Der er dog ikke smalspor mere i gravene.

Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 26 September 2012 at 23:12

Bergwerksmuseum Grube Samson, St. Andreasberg

Her har der på en af de stedlige sølvminer længe været mulighed for besøg. Jeg har aldrig været der og ved derfor ikke, om der er smalspormateriel.

Südharzer Eisenhüttenmuseum Königshütte, Bad Lauterberg

Dette er endnu et hjørne af Harzen, hvor jeg aldrig nåede hen, så jeg ved ikke, om museet skulle have smalspor. Bemærk, at der både findes et Bad Lauterberg og et Lautenthal et helt andet sted i Harzen. Der er ingen regler for, hvornår en dal skrives Tal og hvornår, der skrives Thal. Det sidste skulle være en ældre form, men fænomenet kendes også fra danske byer, hvor Århus for eksempel er lidt bag efter udviklingen og skriver Aarhus.

Hütten- und Technikmuseum Ilsenburg

Både dette og den næste post er mig totalt ukendte, men skulle du finde dem interessante efter et besøg, må du gerne lade mig det vide.

Fürst Stolberg Hütte, Ilsenburg

Smelteværket ligger i eller ved Ilsenburg og har ikke noget med Stolberg at gøre, andet end at fyrsten var ejer og boede i Stolberg.

Steinkohlen-Besucherbergwerk Rabensteiner Stollen, Ilfeld

Kommer du med toget, der her er HSB, skal du stå af i Netzkater. Her var der tidligere spændende ting i remisen, men de er for længst hentet hjem til Sachsen igen. Museets udenomsområder kan formentlig også besøges uden at betale entre. Kun hvis du skal i gruberne eller køre med toget, skal du betale. Man kan også kigge ind udefra. Mens jeg dydig, som jeg er, gik udenfor og legede paparazzi, opdagede jeg, at Edit var med på mine billeder. Så gik jeg også bare ind. Vi handlede i butikken. Også her var dagen fremskreden, og det snuskede lidt, hvilket for fotografering vil sige, at det kneb med lyset.

Billede 049 Ilfeld.jpg. Billedet har ikke noget med overskriften at gøre, men jeg taget det med her, fordi jeg tog det på vejen mellem Nordhausen og Netzkater. Sporene er HSB lidt nord for Nordhausen. Toget er et såkaldt Duo-tog, hvor duo står for to, hvor vi på dansk siger hybrid. Sporvognen her, for det er en sporvogn med dieselmotor, kører både på Nordhausens sporvognsnet og på HSB indtil Ilfeld Neanderklinik. Bemærk den nedslåede pantograf på taget. AKN i Hamburg har lignende tog, der dog benytter Ubanen og AKNs spor. Billedet er fra 24.08.2012.
 
Billede 050 Ilfeld.jpg. Stort akkumulatorlokomotiv, nogle vogne og et elevatortårn i baggrunden. Minen var en kulmine. DDR gjorde det mest i brunkul, men der var en del mindre kulminer i DDR også. Opstillingen her er uden for billetkontoret. Banen fører op til en vendesløjfe uden for hegnet. Billedet er fra 24.08.2012.
 
Billede 051 Ilfeld.jpg. Et LEW EL 9 var i minen. Et andet i remisen, men disse to er formentlig også køreklare. De står under et halvtag og kan også fotograferes udefra. Den forreste er LEW 21091/1989. EL 9. 8,6 kW. 4 t. Typen blev angivet som 9.01. Bemærk, at lokomotivet er bygget samme år som DDRs sammenbrud. Den anden i rækken har samme data, men byggenummer 21097. Billedet er fra 24.08.2012.
 
Billede 052 Ilfeld.jpg. EL 9'en her er til udstillingsbrug. Der var ikke skilt på den, så jeg har ingen data. Billedet er fra 24.08.2012.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 25 September 2012 at 09:15

Besucherbergwerk Drei Kronen und Ehrt, Elbingerode

Mellem Rübeland og Elbingerode lidt før indkørslen til et af Fels-Werkes kalkværker ser man lidt oppe på bjerget nogle tipvogne. Inden disse er der nogle få, dårlige p-pladser. Det sidste stykke må man gå. Til gengæld behøver man formentlig ikke løse billet for at se udendørsudstillingen. Man skal derimod have billet til minebesigtigelsen, hvortil der kun er adgang med fører. Minen var oprindelig en allroundmine, men så opdagede man i nyere tid under anlæg af en vandafledningsstolle, et bjerget også rummede svovlkis. Netop på denne tid var det teknisk muligt, at skille svovl fra jern og oven i købet at bruge begge grundstoffer. Specielt i Det tredje Rige var inderkredsen glade for svovlet. Også DDR, der var isoleret fra visse dele af verdensmarkedet, satte pris på forekomsten.

Besigtigelsen tager en god times tid og omfatter et par kilometers kørsel med minetog samt en kilometer rundgang i til dels lave og smattede minegange. Bortset fra en enkelt overhovedetlæsser på spor, ses de ikke yderligere tog under jorden. Det lokomotiv, du kører med, fotograferede du jo, inden du satte dig i vognen og kørte ind.

Billede 037 Drei Kronen.jpg. Toget før eller efter en tur med besøgende i gruben. Vognene påstod guiden, at minen selv havde bygget på rammen af gamle malmvogne. Da andre miner havde lignende vogne, tænker jeg, at jeg har overhørt et "ladet." Altså minen havde selv ladet vognene bygge. For eksempel hos Brücke i Blankenburg? Disse vogne var noget mere behagelige end de gængse ubåde, men ellers bruger. Man skal nu blot blive siddende og holde arme og ben inde i vognen under kørslen. Akkumulatorlokomotivet var af den gængse type, man ser alle vegne i DDR, hvor der var en høj grad af ensretning! Skiltet er tæret væk, men det var et lokomotiv fra VEB Lokomotivbau Elektrotechnische Werke Hans Beimler, Hennigsdorf for nemheds skyld kaldet LEW. Typen er EL 9. Det vejer 4 t, kører 13 km/t og har en effekt på næsten 9 kW. Akkumulatoren yder 480 Ampèretimer. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 038 Drei Kronen.jpg. Vi ser her toget Unter Tage. Malmfeltet i dette område blev opdelt i mange forskellige små lodder, men på et tidspunkt blev de to største sluttet sammen og opslugte, hvad der var tilbage af småminer. Det var Drei Kronen er opkaldt efter ejeren, greven af Stolbergs våbenskjold, og Ehrt, der var opkaldt efter Ehrt, der opdagede netop denne malmforekomst. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 039 Drei Kronen.jpg. En trykluftdrevet overhovedetlæsser. Selv om navnet er oversat fra tysk, læsser den ikke over hovedet på føreren; thi han står ved siden af og betjener den, men den fører skovlen hen over sig selv og ned i en tipvogn, der køres op bag maskinen. Denne tipvogn tømmes så som regel over enden ned i en silo under gulvet, hvorfra der læsses vogne på lavere niveauer eller den tømmes på slisker til opfyld af netop tømte minegange. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 040
 
Billede 041
 
Billede 042
 
Billede 043
 
Billede 044
 
Billede 045. Billede 040 - 045 Drei Kronen.jpg. Nærbilleder af det udstillede materiel. I front en LEW EL 9 og derefter en række specialvogne. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 046 Drei Kronen.jpg. Andetsteds stod der også en stamme vogne med et lokomotiv. Dette er et noget større akkumulatorlokomotiv på to førerhuse. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 047 Drei Kronen.jpg. Vognen havde en tap, som en smart griber trak ud og et mindre skråplan derefter tippede, mens en anden anordning holdt vognen nede, så hjulene blev på sporet. En fjeder trak derefter den tomme vognkasse på plads. Billedet er fra 23.08.2012.

I følge Bahn-Express havde der tidligere stået et blikfang-tog uden for ved vejen, men det er åbenbart siden blevet fjernet.

Schaubergwerk Büchenberg, Elbingerode

Her var vi, da dagen var fremskreden, så jeg gik ikke frem til minen, men vendte efter nogle minutters gang uden at kunne se enden på stien. Langs stien var udstillet noget minemateriel

med tydelige skilte. Disse manglede i øvrigt på Drei Kronen und Ehrt.

Billede 048 Büchenberg.jpg. En LEW EL 9 stod uden for. Efter dette foto vendte jeg om. Denne dag var det vist også langt over 30 grader i skyggen. Billedet er fra 23.08.2012.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 24 September 2012 at 09:14

Ottiliae-Schacht, Clausthal-Zellerfeld

Denne besøgsmine er nyere. Den har intet med minemuseet at gøre mere, idet den beskriver minedriften i dens seneste tid. Oprindelig har der været et samarbejde mellem minemuseet i Zellerfeld og skakten i Clausthal, og der var endog smalsporentusiaster inde i billedet, men samarbejdet lykkedes ikke. De to besøgsminer gik hver til sit, om man kan sige sådan, og smalsporfolket blev smidt ud. Fra den gamle banegård midt mellem Clausthal og Zellerfeld udgår et 600 mm spor. Her findes parkeringspladser for minens besøgende, som så køres i minetog til minen. Ude ved minen er der stort set ikke mulighed for at komme af med en bil. Til gengæld kan man uhindret gå rundt og kigge på smalspormateriellet uden for åbningstiden om søndagen.

Billede 031 Ottiliae.jpg. Klemt inde mellem rustne tipvogne stod dette elektriske lokomotiv mærket nr. 40. Det havde tilhørt Dörentruper Sand_ und Thonwerke GmbH, der også selv havde bygget det. Hvornår vides ikke, men firmaet byggede adskillige lokomotiver til eget brug. Dette var af den såkaldte store type. Sporvidden på banen var 600 mm. Det elektriske udstyr var dog købt fra Gustav Conz KG, Hamburg. Den første entusiast har ikke registreret lokomotivet før 1980, men det er uden tvivl langt ældre. Det vides heller ikke, hvornår lokomotivet kom til Ottiliae_Schacht. Måske er det en rest fra tiden med samarbejdet med smalsporentusiasterne. Lokomotivet her har intet haft med minedriften i Harzen at gøre. Dörentrup ligger noget vest for Harzen. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 032 Ottiliae.jpg. Bortset fra, at dette trykluftlokomotiv er bygget af Jung, har jeg ingen data på det. Jeg ved således ikke, om dette lokomotiv har haft noget med minen at gøre. Der var ikke metan i de metalproducerende miner i Harzen. Det var forbeholdt kulminer. Derfor var trykluftlokomotiver heller ikke strengt nødvendige. De fleste trykluftlokomotiver har haft cylindre ganske som et damplokomotiv, men her sidder cylindrene enten indvendigt, eller der er snarere en anden form for turbinemotor, idet omdrejningstallet angives til 1000 omdrejninger/minuttet. Ydelsen er 22 hk. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 33 Ottiliae.jpg. Oprindeligt lå byerne Clausthal og Zellerfeld på hver sit bjerg. Begge på en sydskråning. Efterhånden bredte Clausthal sig ned ad skyggesiden også, og byerne voksede sammen. Banen fulgte Innerstefloden, der skilte de to bjerge, og banegården blev anlagt i dalen lige mellem byerne. Stationsbygningen ligger der endnu, og fra pladsen udgår en 600 mm bane til skakten. Som blikfang står er akkumulatorlokomotiv uden data ved stationen. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 34 Ottiliae,jpg. Også ved gruben står et hensat lokomotiv, men det er til overledning. Heller ikke det røber sine data. Her er førerhus i begge ender. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 35 Ottiliae.jpg. Passagererne sidder på langs under transporten mellem banegård og mine. Vognen står under dette halvtag, men lokomotiverne er låst inde i en remise. Det er Edit, der har sat sig til rette på en af vognene. Vogne af denne type har jeg set et par steder og også selv prøvet, men det var i miner, hvor disse vogne ved hjælp af tyngdekraften selv løb en strækning med fald igennem. Med en wire blev vognen så trukket retur igen. De kan naturligvis også fremføres med lokomotiv. Billeder viser et Deutz motorlokomotiv i grubeudførselse og et BBA dobbelt akkumulatorlokomotiv. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 36 Ottiliae.jpg. Blandt de udstillede genstande ved skakten var denne elevatorstol med vogn. Billedet er fra 20.08.2012.

Weltkulturerbe Ramelsberg Museum & Besucherbergwerk, Goslar

Også denne mine, der var grundlaget for det tyske kejserrige, har været anmeldt i Tipvognen nr. 2.07. Her kan repeteres, at minen var i drift i over tusinde år, at den kaldes en guldmine, at den absolut er et besøg værd, at man ikke kan bese smalspormateriellet uden at betale entre, og at man kan nøjes med et besøg over jorden. Ikke alle bryder sig om at vade rundt i minegangene dybt under jorden.

Jeg føler også trang til at gentage, at jeg i 1986 havde en besøgstilladelse til minen, men ikke blev lukket ind. Heller ikke malmlæsningsanlægget på Okersiden af Ramelsberg fik vi set, selv om vi stod ved porten. Fire forbudsskilte syntes vi ikke lige, at vi kunne sige, at vi ikke havde set.

Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 23 September 2012 at 15:05
Südharz-Eisenbahn-Gesellschaft

Banen var metersporet og 24 kilometer lang. Forkortelsen var SHE. Den åbnede 1899 og førte fra Walkenried over Brunnenbachsmühle til Braunlage. Herfra førte en tre kilometer lang godsbane videre til Wurmberg. Fra Brunnenbachsmühle førte en otte lang strækning via Sorge med tilslutning til NWE til Tanne med tilslutning til Rübelandsbahn. Denne sidste strækning lukkedes i 1945 på grund af den tyske deling. Strækningen til Braunlage lukkedes 1962 for persontrafik og 1963 for godstrafik.

Der har efter genforeningen været talt om at genoplive banen eller i hvert fald at sætte den i forbindelse med Harzquerbahn, hvor der havde været spor før krigen. Da ingen ville betale, faldt projekterne igen.

Odertalbahn

Denne bane i Sydharzen førte fra Scharzfeld over Bad Lauterberg til St. Andreasberg. Navnes skyldes floden, som banen fulgte. Oder er en lille lokal flod, der ikke må forveksles med grænsefloden mellem Tyskland og Polen. Banen var 15 km lang, normalsporet og åbnede 1884. Banen nedlagdes i etaper fra 1975. Stykket Scharzfeld - Bad Lauterberg holdt til 2004. Godstrafikken forsvandt få år tidligere.

St. Andreasberger Kleinbahn GmbH

Samtidig med åbningen af Odertalbahn åbnedes en godt halvanden kilometer lang normalsporet tandhjulsstrækning mellem St. Andreasberg West i 433 meter, hvor Odertalbahn endte, og St. Andreasberg Stadt i 603 meter højde. Tandhjulsbanen indstilledes allerede 1959.

Jeg nåede at se banen, men ikke dens tog. Ved mit besøg solgtes endnu postkort fra tandhjulsstrækningen. Selv om jeg dengang købte en håndfuld postkort, er det ikke lykkedes at finde et eneste af dem.

Minemuseer

Harzen er en gammel bjergkæde. Så gammel, at kun rødderne er tilbage. Harzen er kun en lille del af et langt større system med samme oprindelse som Alperne og sikkert mindst af samme størrelse. Bjergkædefoldninger går imidlertid langsomt, og nedbrydningen går i gang i samme øjeblik, som kæden blot har hævet sig én mm. Det borteroderede materiale ender i det nærmeste ocean, og herved forstyrres jordens balance, så Harzen igen hævedes, fordi området var blevet lettere. Nu skete hævningen imidlertid langs næsten lodrette brudlinier. Brudlinierne i Harzen og langs de mindre bakkedrag i Nordtyskland har pudsigt nok samme retning som de skånske åse og Bornholm. I de gamle bjergkæders rod, der nu er tilgængelige fra jordoverfladen, ligger tunge mineraler inden for rækkevidde. En betydelig minedrift har været følgen. Der har været brudt guld, sølv, kobber, tin, zink, bly og jern. Sjældent ligger mineralerne separat, så den enkelte mine kan producere adskillige af de nævnte metaller. Desuden kan der stedvis være kommet kalk, gips, anhydrit, flusspat og svovl til.

Antallet af miner i Mansfelder Land er tidligere angivet. Antallet af miner i Harzen kender jeg ikke, men også det er betydeligt. Mange af minerne var dog små, navnlig i middelalderen, så på den måde kan antallet blive stort. Allerede før anden verdenskrig var en centralisering begyndt, så de mindre miner kunne lukkes. Efter verdenskrigen var mange miner i det vestlige Tyskland tømt, og de resterende udkonkurreredes af importmalm. I det østlige Tyskland lukkedes minerne over en kam i forbindelse med Genforeningen. De berørte kommuner prøvede af bevare bare nogle af arbejdspladserne, og en af måderne var at indrette minen som besøgsmine eller museumsmine. Det er mit indtryk, at antallet af besøgelige miner stadig vokser. Desuden udvides samlingerne, og i ikke så få tilfælde kommer der smalspormateriel til. En enkelt mine i Sydøstharzen er indrettet som oplevelsesmine. Hvis du vil se smalspormateriel, er det nok ikke lige den mine, du skal vælge, selv om dine børn sikkert gerne ville? Oplevelsesminen ligger i Sonderhausen i Sydøstharzen.

Tipvognen har flere gange gennemgået Harzens museumsminer, og disse oplistninger vil jeg her bygge videre på. Se Tipvognen nr. 2.07, hvor der er henvisninger til Tipvognene 2.96 og 4.03 og de enkelte miner.

Lokaliteterne her er så nogenlunde ordnet fra vest mod øst, for så vidt, at jeg har materiale om stedet.

19-Lachter-Stollen, Wildemann

I 1979 besøgte jeg 19-Lachter-Stollen i Wildemann, og da stod der i baghaven kun en enkelt rusten tipvogn. I dag har minen i følge sin brochure smalspormateriel.

Iberg

Her findes en drypstenshule, hvor der også har været minedrift. Det foresvæver mig, at der var smalspormateriel, men i skrivende stund kan jeg ikke finde brochuren, så måske er der tale om en erindringsforskydning.

Bergbaumuseum Bad Grund

Jernminen Hilfe Gottes i Bad Grund kaldet Bergbaumuseum Bad Grund er ligeledes blevet udbygget med besøgsfaciliteter. I brochuren så museet flot ud, og der er reklameres med Grubenbahn.

Lautenthals Glück

Minen Lautenthals Glück har tidligere været omtalt i Tipvognen, så den forbigår jeg i tavshed og nævner kun, at en del af materiellet er synligt udefra. Bemærk, at der i Harzen findes både et Bad Lauterberg i syd og et Lautenthal i vest.

Oberharzer Bergbaumuseum, Clausthal-Zellerfeld

Fra gammel tid har der været i minemuseum i Zellerfeld. Siden jeg besøgte det sidst i 1979 var det udbygget. Besøgsminen er kunstig, idet minegangene er gravet ned fra over og dækket til bagefter. Der står lidt smalspormateriel hist og pist, men ingen lokomotiver. Minen skal illustrere brydningsmetoder i middelalder og tiden op til mellemkrigstiden. Det pudsigste var egentlig, at ved mit første besøg havde vi en guide, der var af én politisk observans, mens vi denne gang havde en guide af den stik modsatte observans. Ved det ene besøg blev minearbejderne ikke meget over 30 år, før de døde af støvlunger og blyforgiftning, mens de ved den anden guide levede i idel lykke som i Snehvide og de syv dværge. Han benægtede også børnearbejde, selv om vi på billeder på andre museer kunne se børn på otte til elleve år, der trak tipvognene i minegange, der ofte kun var 30 cm høje! I Mansfeld var over tusinde børn i sving.

Billede 029 Zellerfeld.jpg. Minedrift i industribanens barndom. Vognen er håndskubbet, og det er en tipvogn til at tippe over enden. Hjulene er af forskellig størrelse, og vognkassen ophængt således, at den selv med flere hundrede kilo malm kunne tippes med en hånd. Elevatorkurven er primitiv. Arbejderne havde stiger eller (senere) Fahrkunst, der kunne reducere den ulønnede ned- og opstigningstid med en time eller mere. En Fahrkunst består af to lodrette bjælker med trin og håndgreb. De bevæges op og ned af kraften fra et vandhjul. Når den ene bjælke kører ned, kører den andet op. Kunsten for minearbejderen er så ideligt at skifte trin, så han hele tiden står på den bjælke, der kører op, hvis han altså er på vej opad. I Tivolis mystiske hus var der en sådan indretning i min barndom. Fotoet er fra 20.08.2012.
 
Billede 030 Zellerfeld.jpg. Guiden gik uden et ord forbi denne udstillingsgenstand, så jeg måtte spørge. Vi ser her en vandtryksmaskine. Den er konstrueret som en dampmaskine, men i stedet for damp eller for den sags skyld trykluft bruges vand, som der var rigeligt af i minerne. Blot en vandhøjde på ti meter giver en atmosfæres tryk. Da der var gangdybder på fem hundrede meter, kunne man få sådanne vandtryksmaskiner på 50 atmosfærer. Allerede midt i Middelalderen begyndte man at få styr på vandafledningen i minerne. En dybereliggende minegang kunne aflede vandet, og man kunne endog lede overfladevand ned i minen for at trække vandhjul til drift af elevatorkurv, Fahrkunst og vandpumpning i under anlægværende vandafledningsgange. I Harzen var der mange kilometer lange gange, der afledte vandet til dybtliggende floder uden for Harzen. Også Mansfelder Land havde dybt nedskårne floder, der kunne aflede vandet. Stolt fortalte guiden en anden besøgende, Edit og mig, at James Watt havde studeret sådanne vandtryksmskiner her, før han konstruerede sin dampmaskine! Det er dog ikke lykkedes at få bekræftet oplysningerne, som jeg er lidt skeptiske overfor. Foto: Edit Laursen.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 22 September 2012 at 15:16
Fels-Werke GmbH

Rübelandsbanens eneste kunde i dag er et kalkværk i Rübeland. Navnet er Fels-Werke GmbH. Stærke kræfter så gerne efter murens fald hele kalktrafikken overgå til lastbiler, selv om der i for eksempel Rübeland sås spage antydninger af, at beboerne langs vejen ikke brød sig om den tætte lastbiltrafik. En overgang kørte Rübelandsbanen også med diesel, men nu har man besindet sig og sat togenes strømforsyning i drift igen. Der går dog stadig ikke mange minutter mellem hver kæmpelastbil i Rübeland og omegn.

Der var flere spor med blankslidte skinner mellem Rübeland og Elbingerode, og jeg går ud fra, at der er et kalkbrud for enden af hvert spor. Der skulle være i alt tre kalkværker. Jeg havde parkeret ved besøgsminen Drei Kronen und Ehrt og her passeredes et blankslidt spor, men nord for lå også et kalkværk med spor. Jeg blev glad, da jeg hørte den umiskendelige lyd af tog og gik i stilling ved sporet forbi besøgsminen, men der kom ikke noget tog. Edit kunne oplyse, at hun fra sit udkigspunkt havde set et tog med et rødt lokomotiv på den anden side af vejen og floden bag nogle træer. Det bekymrer mig lidt. Banen skulle være drevet af HVLE, og deres lokomotiver skulle ikke være røde. Intet på nettet tyder på, at DB har taget over eller at HVLE har skiftet design? Jeg gik derover, og her holdt et af Fels-Werkes private lokomotiver, der dog kørte kort efter min ankomst.

Billede 025 Rübeland.jpg. Maskinen er Fels-Werke GmbH D-05, Henschel 31861/1975. Type DHG 75. Maskinen er, som det fremgår af billedet, fjernstyret via radio. Værket ligger nord for Bodefloden mellem Rübeland og Elbingerode lige ved besøgsbjergværket Drei Kronen und Ehrt. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 026 Mansfeld.jpg. I Mansfeld stod i 2006 flere af Fels-Werkes lokomotiver. I 2012 stod der endnu to, men jeg fotograferede kun det ene, der i øvrigt også stod der for seks år siden. Det var Fels-Werke GmbH D-02, LEW 15582/1977. Det er en ex. DR V 60, der hos Fels havde fået radiofjernstyring. Billedet er fra 26.08.2012.

Baner gennem Harzen

Den eneste bane, der gennemkrydsede Harzen, var Nordhausen _ Wernigeroder Eisenbahn_Gesellschaft, NWE. Flere andre baner havde deres endepunkt ved stationer på NWE, således at disse i praksis også havde forbindelse tværs gennem Harzen. Det er den allerede nævnte normalsporede Rübelandsbahn med forbindelse både i Drei Annen Hohne og i Tanne. Desuden havde Südharz_Eisenbahn_Gesellschaft, SHE forbindelse i Sorge og Selketalbahn har forbindelse via Stiege - Eisfelder Talmühle. Bemærk, at der findes både et Zorge og et Sorge i Harzen.

NWE kaldes også Harzquerbahn, og den er i dag sluttet sammen med Brockenbahn og Selketalbahn til Harzer Schmalspurbahnen, HSB. Ingen af disse baner var dog på mit program i år, så jeg vil derfor kun omtale dem sporadisk. Der er litteratur og hjemmesider nok at vælge imellem, hvis man vil vide mere.

Harzer Schmalspurbahnen

Det lykkedes kun at stå imod besøgstrangen i Wernigerode, hvor vi blot kørte igennem, og dog passerede vi det nye depot vest for Wernigerode, men portene var lukket, og der stod intet udenfor. I Bodedalen var der større omkørsler, og det var nok grunden til indirekte, at jeg to gange kørte op til Drei Annen Hohne, hvor vi kunne få pause og noget drikkeligt og spiseligt. Både banegårdsrestaurationen og skuret på perronen er udmærkede spisesteder. I hvert fald i skuret kan man købe Nassdampføl, som jeg nu har fire forskellige etiketter fra. Opholdet varede to gange en halv time. Den ene gang kom der fire tog med tre damplokomotiver og en motorvogn, og den anden gang kom der kun ét damptog.

Billede 027 Drei Annen Hohne.jpg. Toget her er en af de sædvanlige DDR-konstruktioner fra Karl Marx. Denne her var nymalet, så man ikke så, at den efterhånden var oppe i alderen. Jeg bringer billedet, fordi nummeret, sidst jeg så maskinen, var 99 7236-5, men her er det 99 236. De tyske fora giver ikke noget svar på omnummereringen eller tilbagenummereringen, om man vil, selv om der er en hel side med uvedkommende stof fra indsendere, der heller ikke vidste noget. Billedet er fra 23.08.2012.

Selketalbahn var ligeledes ikke på programmet, men vi kørte langs banen en overgang, så jeg var på vej op til stationen i Hasselfelde, men så regnede det voldsomt, og jeg gav op. Der, viste det sig senere, holdt en kamel deroppe. Da vi passerede Stiege, var regnen stilnet af, så vi kørte til stationen, men måtte alligevel iføre os regntøj. Netop da kom et tog, og igen havde jeg heldet med mig. Det var lige som tidligere på dagen med Mammutten et lokomotiv, jeg ikke havde set i fyrre år, men i modsætning til Mammutten jagtet flere gange. Hver gang jeg så den og skulle til at fotografere den, kørte den, inden jeg kom på skudhold. Denne gang lykkedes det, og da toget skulle til Eisfelder Talmühle, vidste jeg, at jeg fik det at se igen. Et øjeblik efter afgangen, kom det via vendesløjfen retur og fortsatte til Eisfelder Talmühle. Endnu inden jeg var kommet mig over mit held, kom kamelen fra Hasselfelde, og da jeg så stod forklarede Edit lidt om dette misfoster, kom en snes våde fotoaber ind fra vendesløjfen og stod på kameltoget. Vi kørte videre mod Sangerhausen. En kamel er her et normalsporet DDR diesellokomotiv, der er sat på 1000 mm trucker. Et foto ses i http://de.wikipedia.org/wiki/DR_Baureihe_V_100

Billede 028 Stiege.jpg. Ønskelokomotivet for mig var DR 99 5906. Det er et Malletlokomotiv, Jeg så det i 1974 i Gernrode, hvor jeg også så de da endnu i behold værende 99 5901, 02 og 05. Mens 05 i dag er ophugget, er de to øvrige stadig i behold. 5902 endog i grøn. Tilbage til 5906. Det leveredes oprindeligt til NWE som 41II. (Igen er der er hævet romersk total efter 41.) I 1949 ved DDRs dannelse blev det til DR 99 5906. Dataene er Maschinenbau_Gesellschaft Karlsruhe 2052/1918. Følgende typekoder er knyttet til lokomotivet: K 44.9, der viser, at der er fire aksler, der alle er drevne, og at akseltrykket er 9 t. Desuden omfattede mærkningen koden B'B n4vt, der viser, at de to forreste hjulsæt er drejelige, og at der ikke er overheder. De to sidste bogstaver er forklaret eller fremgår af billedet. Tomvægten er 28,5 t og hastigheden begge veje er 40 km/t. Det yder 170 kW eller 230 hk. 5901 og 02 er ældre. Fotoet er fra 25.08.2012.

Endnu et billede fra HSB fra Nordhausen bringes senere.



Edited by Bent H - 26 September 2012 at 23:04
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 21 September 2012 at 22:18

Stolbergbanen

Langs Thyrafloden i Sydøstharzen fører endnu en bane ind i bjergene mellem Berga_Kelbra og Stolberg. Heller ikke denne bane var på mit besøgsprogram, selv om vi passerede banen et par gange. På en større mellemstation, Rottleberode Süd sås en hel del vogne, og min ledsager talte om et gult lokomotiv, hun havde set. Jeg så ikke noget, for jeg havde hænderne fuld med at køre. I øvrigt var persontrafikken til Stolberg i foråret 2012 opgivet efter at have kørt stærkt indskrænket i nogle år. Da godstrafikken til Stolberg også længe havde været ophørt, er banen nedlagt indtil Rottleberode Süd. Analogt med Wipperbanen kaldtes banen også for Thyraliese.

Ellrich - Zorge

Denne bane har jeg, hvis jeg ellers husker rigtigt, kun set sporadisk efter nedlæggelsen. Banen er fra 1906 og kun godt syv kilometer lang. Den hed da Kleinbahn AG Ellrich_Zorge. Senere kom den til at hedde Eisenbahn_AG Ellrich–Zorge. Verdenskrigen førte til indstilling af trafikken, og efter 1945 lå noget af banen i DDR og resten i BDR. Et forsøg i dette årtusinde på at anlægge en veteranbane på traceen, slog fejl. Ikke desto mindre er banen på mit Harzkort afmærket som museumsbane, men det er HSB også, så det skal man nok ikke tage helt for pålydende. Banen var normalsporet.

Herzberg - Seibertal

Fra Herzberg i Sydharzen ikke langt fra den tysk-tyske grænse udgik en seks kilometer lang stikbane til en papirfabrik. Strækningen, der lå inden for Herzberg kommune, var i drift fra 1931 til 1994, og den betjente en papirfabrik i Siebertal. Indtil 1961 kørte banen en ikke offentlig persontrafik for fabrikkens ansatte. Jeg har ikke tegnet denne bane ind på mit kort i mail 002.

Gittelde - Bad Grund

Denne lille privatbane i Sydvestharzen betjente jernminen i Bad Grund med navnet Hilfe Gottes. Jeg så aldrig tog køre på banen, men på stationen i Bad Grund henstod lidt materiel. Jeg kom forbi i flere omgange både sidst i 50'erne og først i 60'erne, men jeg har formentlig aldrig fotograferet. Der stod hverken fotoapparat eller fotografier på min penge dengang, men indbo, husgeråd og babyudstyr. Det nytter ikke at ærgre sig. Det har jeg prøvet; det hjælper ikke. På stationsterrænet stod både et damplokomotiv og et diesellokomotiv.

Billede 21 Niebüll.jpg. Jeg fik senere lejlighed til at fotografere banens diesellokomotiv, idet det efter lukningen solgtes til Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG, NVAG i 1972. Her kaldtes det DL 1. Dataene er MaK 400 004/1975. Som byggenummeret oplyser, har lokomotivet 400 hk. Billedet er fra 19.07.1989. Sidst jeg så lokomotivet, var i 1992, hvor det virkede hensat.

Innerstetalbahn

Banen var anlagt af den betydelige Magdeburg - Halberstädter Eisenbahn og kaldtes også Oberharzbahn eller slet og ret Harzbahn. Banen var godt 33 km lang og normalsporet og

forløb langs den betydelige flod Innerste. Sporene udgik fra Langelsheim vest for Goslar, men trafikken udgik oprindelig fra Vienenburg og senere fra Goslar. Banen åbnedes i etaper mellem 1875 og 1884. I 1976 indstilledes malmbrydningen i Clausthal-Zellerfeld, og dermed forsvandt banens trafikgrundlag. Banen nåede ellers at blive omlagt som følge af anlæg af en dæmning over Innerste kort før Langelsheim. Banen højeste punkt lå kort efter Clausthal-Zellerfeld, mens endepunktet Altenau lå lidt lavere. Flere imponerende broer og andre minder om banen resterer stadig.

Chemetall og Stewing

Kort syd for Langelsheim ligger flere større virksomheder med sidespor, som endnu er i behold. Chemetall med dengang tre lokomotiver og betonsvellefabrikken Stewing med to lokomotiver har været omtalt i Tipvognen 3.87. Mindst ét lokomotiv skulle stadig være i drift på Chemetall. Endnu et frister formentlig en tilværelse som Denkmal ved betonsvellefabrikken.

Rübelandsbanen

Banen har været omtalt i Jernbanebladet med første del i nr. 4 for 1978, senere i Tipvognen 1.08 og foreløbig sidste gang i 2.12. Derfor skal ikke ret meget gentages her. Banen er normalsporet og var en del af den store privatbane Halberstadt - Blankenburg Eisenbahn. Den del, der nu kaldes Rübelandsbanen, førte fra Blankenburg via et zigzag op over Harzen bjerge syd for Blankenburg og ned i Bodedalen, hvor der var en del minedrift. Banen endte dels i Tanne, hvor der var forbindelse til Südharzbahn, dels i Drei Annen Hohne, hvor den havde forbindelse til Wernigerode - Nordhausen Eisenbahn, der i dag hedder Harzer Schmalspurbahnen. I DDR-tiden afkortedes den til Königshütte, og senere til Elbinggerode.

Det har længe fascineret mig, at en sådan privatbane havde kapacitet - dog godt nok sammen med en større tysk lokomotivfabrik - til at konstruere et damplokomotiv i 1919, der kørte væsentlig hurtigere og trak væsentligt mere end banens hidtidige lokomotiver og så nok så væsentligt uden brug af tandhjul på banens op til 6 % stigninger og fald. Fire lokomotiver fik banen bygget af denne type, som man kaldte Tierklasse (Dyreklassen,) idet lokomotiverne døbtes: Mammut, Elch (Elg,) Büffel (Bøffel) og Bison. Konstruktionen var så vellykket, at den dannede grundlag for en videreudvikling. De preussiske Statsbaner videreudviklede typen til deres enhedslokomotiv T 20, eller som den i DRG-tiden kom til at hedde BR 95. Mens det lykkedes mig, mens tid var, at se og endog være inde i en 95'er, lykkedes det aldrig at se et eksemplar fra Dyreklassen, skønt et sådant syn længe havde stået på min ønskeseddel.

Foreningen bag det sidst bevarede eksemplar, Mammutten reklamerede med, at man kunne se dyret, men de glemte at oplyse, hvornår buret (opholdsstedet) var åbent. Nu var jeg 14 dage i området, så der skulle være chancer? Jeg spurgte om åbningstider på flere turistbureauer, men deres pc’ere var ikke dygtigere end Edits medbragte.

Til sidst måtte jeg køre forbi remisen, og sandelig - der sad et skilt på døren, der angav dag, men ikke tidspunkt. Dagen var en anden, end den jeg havde formodet, så jeg måtte flytte rundt i mit besøgsprogram. Det var ikke så let, da programmet var lagt med hensyntagen til, at nogle museer og andre besøgsmål ikke havde åbent mandag, andre holdt Ruhetag tirsdag, eller onsdag og de mest avancerede alle tre dage. Andre havde kun åbnet i weekenden. Besøgene faldt dog på plads. Kun krævede det lidt ekstra kørsel, men til gengæld fik jeg mærkeligt nok også lidt ekstra tid til ikke planlagte besøg.

Skiltet oplyste, at der var adgang til Mammutten den sidste lørdag i hver af sommermånederne, men som sagt intet klokkeslet. Vi håbede, at Mammutten stod op klokken 10, for da ville vi passere under vor flytning fra Zellerfeld til Sangerhausen. Var der for eksempel kun åbent om eftermiddagen, måtte vi køre igen med uforrettet sag. Lige som vi svingede ind til remisen klokken 10, råbte Edit, at de åbnede dørene. Vi var de eneste seriøse tilskuere, men nogle tilfældigt forbipasserende fotograferede også begivenheden, men de stillede bare deres dytter lige foran lokomotivet, men sådan er det jo med civilister. De kørte dog hurtigt igen.

En DR-trolje skulle trække Mammutten ud. Troljen trak og trak, men Mammutten rørte sig ikke. Ikke før der kom sand på sporet. Mammutten vejede også tom næsten 100 t.

Billede 022 Rübeland.jpg. DR 95 6676, Borsig 10353/1919. Lokomotivet blev dog ikke leveret til HSB før 1920, da Statsbanerne først skulle se på det. Tomvægten er 98,8 t. Trykket er 14 atm. I 1965 elektrificerede DDR Rübelandsbanen og lokomotivet kunne overføres til Trafikmuseet i Dresden, der dog hensatte lokomotivet i Blankenburg. 1989 overførtes det til Stassfurt og 1997 til Rübeland. Det var meningen, at det skulle sættes i driftklar stand, og selv om det ville koste et millionbeløb, begyndte man at samle ind. På et tidspunkt krævede myndighederne pludselig en ny kedel som betingelse for en køretilladelse. Dette forlangende tredoblede beløbet, der skulle samles ind, så i stedet overtog foreningen en BR 95 af T 20-typen, som var i driftsklar stand sådan da, og den bruges nu til kørsler på Rübelandsbanen. Til gengæld har man opgivet at gøre Mammutten køreklar. Billedet er fra 25.08.2012.
 
Billede 023 Rübeland.jpg. Jeg har altid troet, at det hed "Liden tue kan vælte stor læs," men ude i det stor EU hed det åbenbart "Liden pind kan holde stor læs." Det unge føl, der deltog i udtrækningen, blev af sin mester kraftigt belært om vigtigheden af denne pind, der holdt næsten 100 t.
 
Billede 024 Rübeland.jpg. Et billede fra en udflugt med DR 95 027 kaldet Bjergdronningen (Bergkönigin.) Lokomotivet ses her på stationen i Rübeland under et omløb. Maskinen er en preussisk T 20, eller som den senere kom til at hedde, BR 95. Dataene er: DR 95 027, Hanomag 10185/1923. 1´E1´h2, 65 km/t, akseltryk 19,5 t, ydelse 1620 hk, tomvægt 95,3 t, tjenestevægt 127,4 t, kedeltryk 14 bar, oliefyring 1971 - 1982. Serien blev bygget i 45 eksemplarer, og lokomotiverne har været indsat flere steder i Tyskland, navnlig i det østlige Tyskland. Fra 1950 var 95 027 stationeret i Blankenburg, men med Rübelandsbanens elektrificering i 1969, sendtes det andre steder hen. Det udrangeredes først i 1990'erne, og da det besad en originalkedel, blev det bevaret med henblik på en fremtid som museumslokomotiv. I dag ejes lokomotivet af DB Museum, der har deponeret det til Förderverein Bw Arnstadt e. V. Lokomotivets indsats varetages af HSB, Harzer Schmalspurbahnen med indsats på Rübelandsbanen og i Thüringer Wald. Lokomotivet var sluppet for påmaling af den helt store EU-registreringskode, men et lille skilt meddelte, at Mansfelder Bergwerkbahn e. V. var ansvarlige for lokomotivet, når det kørte på offentlige strækninger. Selv om foreningen bag Mammutten ikke er nævnt, har de dog også en finger med i spillet. Måske er redegørelsen her forældet? Fotodato 29.10.2011.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
 Post Reply Post Reply Page  12>
  Share Topic   

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.11
Copyright ©2001-2012 Web Wiz Ltd.

This page was generated in 0,688 seconds.