Harzens jernbaner og industribaner anno 2012

Schaubergwerk Rörigschacht, Wettelrode

Besøgsminen ligger nord for Sangerhausen i sydøsthjørnet af Harzen. Turistbureauerne udleverede gladeligt brochurer om minen - blandt en brochure, de tog 10 cent for og nævnede ikke med et ord, at minen havde været lukket hele året! Andre af de lokale turistbureauers tip om geologiske seværdigheder og spændende natur, førte os til steder, der var overvoksede i en sådan grad, at der i årevis ikke havde været noget at se. Jeg talte med en leder af et ung-i-arbejde-projekt, der med en gruppe arbejsledige var ved at rydde et gammelt stenbrud. Han sagde generelt: "Det der (besigtigelserne) kan du godt opgive. Alt er overgroet. Du finder det aldrig. Du kommer simpelthen ikke frem."

Grunden til lukningen i Wettelrode var renoveringer, men så vidt jeg kunne se, var der én ung-i- arbejde, der lugede ukrudt. Et par andre malede maskiner, men de stod på parkeringspladsen uden for minen. Alligevel fik jeg ikke lov til at gå ind og se på det udstillede materiel.

Vi havde dog en dejlig dag. Vi gik i stedet ud i området og fandt en masse middelalderminer, hvoraf nogle var gjort besøgsegnede. Desuden var der dyr, fugle og blomster og en uendelig fred og ren luft. Området var også et karstområde, hvor bække og åer blot forsvandt ned i kalkundergrunden for så at dukke op mange kilometer længere fremme.

Efter et gammelt luftfoto at dømme havde der tidligere været mere smalspormateriel udstillet.

En af de ting, jeg gene ville have set, var de elektriske tandhjulsbaner i minegangene i Mansfelder Land. De var omtalt i Tipvognens anmeldelse af Mansfelder Land i 4.07.

 

 

Denne også lukkede seværdighed er allerede omtalt i Mansfelder-afsnittet.

Hjemturen

Af en eller anden grund valgte vi at køre øst om Harzen hjem. Desuden gjorde vi en afstikker til Stassfurt for at se på kalkbanen i Förderstedt. Her var desværre ingen drift, selv om det var hverdag. Tilsyneladende var banen ikke lukket, for værkstedet var i drift. En vogn og et lokomotiv var under renovering.

Fra Förderstedt var der kun få kilometer til motorvejen. Denne forlod vi dog igen ved Braunschweig og tog B 4 til Lüneburg. Da der kun var én omkørsel, blev det ikke nødvendigt at overnatte i Lüneburg som ellers planlagt. Til gengæld var der en kæmpe omkørsel syd for Hamburg samt de sædvanlige køer foran Elbtunnelen. Vi nåede dog hjem på ti timer, som også udturen tog. Hjemturen var på 626 km. Udturen på knap 500 km og i Harzen kørte vi 900 km. Jeg har slået nogle rejsebureautilbud op og regnet dem igennem. Bortset fra, at jeg ikke kunne have brugt nogen af dem, var de også langt dyrere. Det undrer mig stadig, at der ved selskabsrejser ikke kan opnås lavere pris end ved selvarrangerede individuelle rejser!

Det var en formidabel tur, og vi overlevede hedebølgen, omkørslerne og de lukkede faciliteter. Harzen er , så vidt jeg kan fornemme, ikke så kendt blandt sjællændere. Til gengæld skal man også vare sin mund i Harzen, for der er altid en jyllænder eller fynbo i nærheden, dog ikke i Sangerhausenregionen og i Mansfelder Land. Ikke engang i Lutherstadt Eisleben hørte vi dansk.

 

 

 

Mens vi er i Stassfurt, er der et formentlig interessant museum i Stassfurt, idet der er kali i jorden på denne egn. Museet er Stadt- und Bergbaumuseum Stassfurt. Jeg har ikke selv været der, men kommer jeg forbi endnu engang, vil jeg gerne kigge indenfor.

Her nærmer vi os så slutningen. Jeg har ikke berettet om mit besøg på den store modelbane i Hamburg. Her så jeg i øvrigt DSB ML 6 køre rundt - endda i to eksemplarer.

I indledningen til Mansfelder Land nævnede jeg affaldsbjerget Hohe Linde med følgende data: 150 meter højt, tyve millioner tons tungt og 13 ha stort. Det var ét af seks i den størrelse.

 

 

Ved søgning på Mammutten i Rübeland sneg dette billede sig også ind. Det er fra Sangerhausens Sprengler-Museum, der også har en del om områdets kobberudvinding. Det pudsige ved dyret her er, at man for nylig har skilt det ad igen og sat det sammen på en mere korrekt måde, mener man. Skulle der være en zoolog blandt læserne, så er det her strengt taget ikke en Mammut, men en tidligere uddød sidegren på elefanternes (mammutternes) stamtræ, en steppeelefant

Et ældre billede i en bog viste minegang med spor og vogne. Hvis der er tog, er det formentlig ikke meget? Bliver du klogere efter et eventuelt besøg, så lad mig det venligst vide.

Hermed er vi så ved enden. God tur, hvis du får lyst til selv at tage af sted. Der er nok at se på.

Bent Hansen