Smalsporede industribanelokomotiver Homepage
Forum Home Forum Home » Industribaner » Nuværende Industribaner udland
  New Posts New Posts RSS Feed - Harzens jernbaner og industribaner anno 2012
  FAQ FAQ  Forum Search   Events   Register Register  Login Login

Smalsporede industribanelokomotiver


Harzens jernbaner og industribaner anno 2012

 Post Reply Post Reply Page  12>
Author
Message
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: Harzens jernbaner og industribaner anno 2012
    Posted: 17 September 2012 at 23:24

Harzen

Indledning
Min tiende tur til Harzen afvikledes på fjorten dage i sensommeren 2012. Sammenlagt har jeg nu tilbragt mere end to måneder i Harzen, og denne tur var en sl*gs opsamling. Der var endnu et par ting, jeg ikke havde nået. Det lykkedes, at få gjort rent bord efter de første ni ture, men selvfølgelig kom der nye hængepartier til i den anden ende. Dog ikke så alvorlige, at jeg påregner en ny, elvte tur.

Som undertitel til artiklen kunne jeg have valgt: "De lange køers tur" eller "De mange og lange omkørslers tur." En aften var jeg ikke i tvivl; thi da skulle undertitlen blot være "Hedetur." Bilens termometer stod i to timer i og syd for Braunschweig på 40 graders Celcius. Mens denne plage gik over af sig selv, forfulgte de to førstnævnte plager os stort set på resten af turen suppleret i Østharzen af lukkede hoteller, spisesteder og museer. Det ville have klædt værten eller kreditorerne på det lukkede etablissement, om de f. eks. havde taget skiltet med Mittagsessen ind samtidig med, at de drejede nøglen om. De øvrige lukkede museale etablissementer får deres velfortjente, sure smiley, efterhånden som beretningen skrider frem.

Turen til Harzen kunne for tredive år siden gøres på fem timer for knap 500 km, men denne tur i 2012 tog ti timer både ud og hjem på grund af køer og omkørsler.

Jeg har kreeret afsnittene geografisk, men ikke altid kronologisk. Først ser jeg på lokomotiver og baner "På vej til Harzen," så "Rundt om Harzen," derpå "I Harzen" afsluttende med "På vej hjem fra Harzen." Afsnitsstørrelser har jeg måttet opgive at få til at passe med mailstørrelser.

Der var lidt svipsere på turen forstået således, at jeg så noget, som jeg af en eller anden grund ikke fik fotograferet. I Hamburg på hovedbanegården var det et lokomotiv fra D&D, men inden min ledsager fik fotograferet, var vi med S-toget kørt ned under jorden. Det er i øvrigt ikke første gang, at netop D&D er kørt fra mig. Vi burde nok være stået af på Hovedbanegården og være gået op på en af fjerntogsperronerne. I Bergedorf var Q-maskinen sikkert under opfyring, men efter et par forgæves forsøg på at trodse omkørslerne, gav jeg op. Jeg orkede ikke at køre tilbage igen gennem alle de netop klarede omkørsler for at nå remisen fra bagsiden. I Braunschweig drev en museumssporvogn gæk med mig. Hver gang jeg havde opgivet og pakket apparatet ned i tasken, kom den frem fra en sidegade lige for næsen af mig og forsvandt igen, inden jeg fik fotograferet. På Rübelandsbanen havde jeg lige konstateret fotoaber forude, men toget passerede, inden jeg havde fået parkeret. Næste chance forspildte jeg også. Jeg hørte toget, men det var åbenbart det forkerte spor, jeg stod ved. Mere om dette senere.

Og så til sagen. Først et par foto fra turen til Harzen.

Hamburg-Maschen

Billede 001 Maschen.jpg. På rangerbanegården i Maschen holdt også en Vossloh
G 1700BB mærket Schweerbau. Dataene er 92 80 1277 031_1 D_LDS. Byggedataene
er Vossloh 5001870/2011. Den yder i overensstemmelse med typebetegnelsen
1700 kW. Hvem der egentlig ejer lokomotivet, er jeg i tvivl om, men
adskillige tyske entusiaster på nettet er ikke i tvivl og tillægger
lokomotivet LDS. Schweerbau GmbH & Co. KG i Stadthagen er et større firma
med adskillige gule sporbygningskøretøjer, selv om de også har andre jern i
ilden. Så vidt jeg kan se, er lokomotivet her deres første. LDS GmbH i Eutin
har også mange jern i ilden og er blandt andet kørselsentreprenør. LDS står
for Logistik, Dienstleistungen (tjenesteydelser) og Service. At et firma
lader et andet firma være ansvarlig for et lokomotiv kendes også fra
Danmark.

 
For år tilbage var jeg sammen med en ansat på Voith endnu før fabrikken havde leveret sit første lokomotiv. Fabrikkens lokomotivprogram præsenteredes som tegninger i form af seks typer. Jeg var skeptisk og mente ikke, der var behov for en ny lokomotivfabrik. Selv da jeg læste, at DB havde bestilt flere hundrede Gravitaer, var jeg skeptisk, og det var jeg endnu, da jeg så DBs tre første eksemplarer mellem prøvekørslerne. I dag har jeg konstateret, at leverancerne er i fuld gang, selv om antallet af bestilte lokomotiver ikke er så højt som oprindeligt meddelt. Det højeste nummer, jeg hidtil har set, er 64.

Alle seks lokomotivertyper i salgsbrochurerne blev formentlig slet ikke produceret. Desværre er kilderne ikke helt enige om hverken antal solgte lokomotiver, modtagere eller typer, men formentlig drejer det sig i øjeblikket om mere end hundrede eksemplarer, hvor DB har aftaget hovedparten.

Der er to hovedtyper: Maxima, der er strækningslokomotiver, og de leveres i to udgaver, den seksakslede Maxima 40 CC på 3600 kW og den ligeledes seksakslede Maxima 30 CC på 2750 kW. Den anden hovedtype hedder Gravita, hvoraf der igen er to undertyper, Gravita 10 BB og 20 BB. De yder mellem 1500 og 3000 kW. Mens lokomotivet på mit foto er mærket 10 BB, er i følge nettet de fleste af DBs modtagne lokomotiver af typen 20 BB. Lokomotivet her har følgende byggedata: Voith L04_10085/2011. DBs betegnelse er 92 80 1261 034_3 D_DB. Fotoet er taget 19.08.2012 på rangerbanegården i Maschen ved Hamburg.

Udviklingen fulgte jeg i starten, når lejlighed bød sig. Rapporter ses i Tipvognen 4.08, 1.09 og 3.09.

Billede 002 Maschen.jpg. Sidst, jeg var på Hamburgs store rangerbanegård i Maschen i øvrigt også i en weekend, var der flere hensatte lokomotiver, så det ringere antal denne gang kunne tyde på et vist opsving i jernbanetransporterne? På billedet taget med en vis tele holder DB 261 034-3 af typen Voith Gravita 10 BB.


Edited by Bent H - 27 September 2012 at 23:06
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 17 September 2012 at 23:28

Kort over Harzen

Billede 003 Harz kort.jpg. Grundlaget for dette kort er en plan fra en tysk rejsefører udgivet 1935. En del af de her vidste baner er siden nedlagte, men der findes også baner, der mangler på det gamle kort, idet de først er anlagt efter murens fald. Jeg har markeret de i dag lukkede baner i den ledsagende tekst. Dele af banerne kan dog endnu være i behold. Rent faktisk viste et helt nyt landkort spor i Okerområdet, som ikke fandtes ved min gennemkørsel af området. Til gengæld var der masser af spor i Mansfelderområdet - tilmed spor, hvor der læssedes vogne! Disse spor fremgår imidlertid ikke af noget mig bekendt kort.

Kortet viser af gode grunde ikke den efter Genforeningen nyanlagte bane fra Stapelburg vest for Ilsenburg til Vienenburg, hvor der aldrig før havde gået jernbane. Jeg har i øverste kant sat en pil, hvor banen udgår (eller ender.) De fleste entusiaster havde forventet den genetablerede forbindelse over den tidligere tysk-tyske grænse anlagt mellem Ilsenburg og Bad Harzburg, hvor der tidligere havde været bane. Mange entusiaster forstod simpelthen ikke valget af forbindelsesstrækning. Formentlig har Stålværket i Ilsenburg og dets forbindelse til Salzgitterkoncernens stålværker spillet en rolle i valget af tracé?

Signaturforklaring:

1 Osterode - Kreiensen. 750 mm. Lukket.

2 Gittelde - Bad Grund. Normalspor. Lukket.

3 Innerstetalbahn. Normalspor. Lukket.

4 Odertalbahn. Normalspor. Delvist tandhjul. Lukket.

5 Südharzbahn. 1000 mm. Lukket.

6 Ellrich - Zorge. Normalspor. Lukket.

7 Rübelandsbahn. Normalspor. Eksisterer, men i afkortet udgave.

8 Stolbergbahn. Normalspor. Delvist lukket.

9 Kreisbahn Mansfelder Land. Normalspor/750 mm/500 mm spor.

10 Harzer Schmalspurbahnen. 1000 mm.

Pil Peger på Stapelburg, hvorfra banen til Vienenburg udgår.

Der er ikke skelnet mellem Nordhausen - Wernigeroder - Eisenbahn (Harzquerbahn,) Selketalbahn og Brockenbahn. Fordelingen af det samlede spornet mellem Selketalbahn og Nordhausen - Wernigeroder - Eisenbahn har skiftet gennem tiderne alt efter, hvor meget og hvor de russiske venner havde behaget af fjerne af banerne som krigsskadeserstatning.

Det fremgår heller ikke af kortet, at Rübelandsbanen og Südharzbahn begge udgik fra Tanne, men har forskellige sporvidder.

Banen Ellrich - Zorge og Südharzbahns delstrækning Tanne - Brunnenbachsmühle manglede på forlægget. Dem har jeg indtegnet for egen regning.

Ilsenburg

Billede 004 Ilsenburg.jpg. Da jeg nåede frem til Ilsenburg var dagen fremskreden, så der blev ikke tid til at køre rundt om værket for at finde fotohuller i hegnet. En oversigtsplan viste et meget stort værk med tre større sporriste på området. Ingen af dem så dog videre tilgængelige ud. I følge skilte ved en af værksportene stod Krupp-firmaer bag værket, men lokomotivet, der er vist på billedet, er mærket med Salzgitterkoncernens logo, og det har også dette firmas meget karakteristiske blå nuance, som jeg åbenbart har evnen til at genkende selv på lokomotivlig på skrotpladser. Lokomotivet er en Vossloh af typen G 6 med nummeret 50. Mere afslørede telefotoet ikke. Andre kilder oplyser, at ejeren VPS, Verkehrsbetriebe Peine - Salzgitter har omorganiseret sig og nu kalder sig VPS Infrastruktur GmbH forkortet VPSI. Dette selskab råder over et spornet på 155 km, hvoraf en del ligger i Ilsenburg. Tilsyneladende er lokomotivet dog kun mærket VPS.

Peine-Salzgitter koncernen har længe bygget egne lokomotiver, men inden for de senere år har man lejet lokomotiver, og på det allerseneste har man købt nøglefærdige lokomotiver fra de gængse fabrikker. Der er anskaffet to af sl*gsen på prøve, og da prøven faldt godt ud, købtes der foreløbig 40 af sl*gsen med løbende levering frem til 2016. En hjemmeside hævder, at mit billede viser et af de første to købelokomotiver ved firmaet. Påstanden holder sikkert, selv om jeg har billeder af en MaK og nogle O&K, men det er nok ved den gamle Ilsederhütte, som dengang ikke var indlemmet i Salzgitterkoncernen, hvilket i øvrigt første til den lukning. Lokomotiverne er bygget og idriftsat 2011. De er radiostyrede og er på 650 kW. Det var ikke muligt at komme tættere på, og det var også umuligt at aflæse et nummeret. 50-tallet på fronten er af nyere dato og ses ikke på entusiasternes foto, og det er måske et elektronisk nummer, der let kan ændres. Nummeret må være 98 80 0650 0??-? D-VPS. Billedet er taget 21.08.2012.

Thale

Billede 005 Thale.jpg. I Thale i det nordlige Harzen fandtes et jernværk, hvor alle DDRs husmødre fik fremstillet deres køkkentøj af emalieret jern. Værket blev selvfølgelig lukket ved Genforeningen. 7000 mand på værket mistede deres arbejde. Rester af værket er i dag et seværdigt museum. I haven foran museet står et fyrløst lokomotiv. Værket havde et større spornet med mindst otte damplokomotiver fra starten til ind i 1950'erne; heraf var nogle fyrløse. Desuden var der mindst ni diesellokomotiver, hvoraf de nyeste var den firekoblede V 60, og der var tre akkuschleppere. Maskinen på billedet er mærket Bode 15 samt Eisen und Hüttenwerk Thale Typenheizwerk Thale Nord. Den er bygget af RAW Meiningen med byggedataene 03 003/1984. Typen var C_fl. Lokomotivet kørte tidligere for VEB Energiekombinat Suhl. Meiningen byggede et større antal af disse lokomotiver helt indtil Genforeningen. De var bestemt til den kemiske industri og andre let fængelige virksomheder, som for eksempel brunkulsbriketfabrikker, hvor navnlig brunkulsstøvet er eksplosivt. Fotoet er fra 23.08.2012.

Ikke omtalte lokaliteter

Ved foden af Harzen har der ligget masser af baner ud over de to allerede nævnte samt banerne omtalt i næste afsnit. Desværre har jeg kun sporadisk eller slet ikke kigget jernbaner i hverken Oker-, Langelsheim-, Möncheberg- eller Herzbergområdet bortset Hermann C. Starcks lille bane mellem Goslar og Oker omtalt i Tipvognen 3.87. Ved Oker var der adskillige råstofgrave og et par zinksmelteværker. Ved Langelsheim var ligeledes flere sporbærende virksomheder. Ved Möncheberg er der spor i forbindelse med kalkgravningen. Ved Herzberg var der brydning af kvarts, hvor der både var smalspor og normalspor. Den bedste kilde til viden om disse baner er Feld und Werkbahn Magasinet Bahn-Express, der dog hverken er opdateret for nylig eller medtager ret mange af den gamle indlæg fra den tid, hvor tidsskriftet udkom på tryk.

Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 18 September 2012 at 22:57

Mansfelder Land

 
MaLoWa
Hvor Harzen holder op, og Mansfelder Land begynder, har geologer og administratorer selvfølgelig styr på, men for en menig betragter forsvinder Harzen i jorden samtidig med at højderyggene i Mansfelder Land rejser sig. Egentlig er der heller ingen grund til at skelne, da begge områder rummer kobberskifer. Kobberet har været udnyttet lige siden bronzealderen, men op i 1900-tallet var udvindingen efterhånden blevet uøkonomisk, da kobberprocenten var meget ringe. Lødigheden var nede på 3 % kobber, men da verdensmarkedet ikke ville sælge kobber til Det tredje Rige, fortsatte brydningen. Heller ikke DDR-regimet kunne købe kobber på verdensmarkedet, og de russiske venner kunne åbenbart heller ikke levere kobber, så brydningen fortsatte helt til Genforeningen.

Kører man i området, falder de talrige affaldsbjerge i øjnene. De største er op til 150 meter høje, dækker tretten ha og rummer tyve millioner tons affald. Et sådant og meget markant ligger nord for Sangerhausen i Sydøstharzen. Det hedder Halde Hohe Linde, idet en Halde er en sådant kunstig affaldsdynge. Affaldet stammer fra Thomas_Müntzer-Skakten, der efterhånden blev 700 meter dyb. Halden påbegyndtes 1953, og affaldsdeponeringen sluttede 1990. En én kilometer tovbane med spande førte fra skakten til toppen. Der er seks bjerge i denne størrelse i Mansfelder Land, men det nøjagtige samlede antal affaldsbjerge kendes ikke. Derimod har man fra historisk tid talt 1300 skakter. Formentlig har hver skakt haft mere end et affaldsbjerg. Et billede af bjerget, som det tager sig ud i dag, ses til sidst som billede 072 Sangerhausen.jpg

Minedriftens og kobberudsmeltningens indstilling har kostet tusinde af arbejdspladser. Man prøvede at bevare transportselskabet, hvorfra jeg for seks år siden så et lokomotiv. I dag ses selskabet slået sammen med en anden lokomotivudlejer. Sikkert større held var der med at bevare Mansfelderkoncernes lokomotivværksted. Firmaet kaldes Malowa eller MaLoWa. I dag kalder firmaet sig Mansfelder Bahnwerkstatt GmbH. Firmaet har tilsyneladende en afdeling i Polen.

Det er også mit indtryk, at der fremdeles sælges løs af affaldsbjergene til bygge- og anlægvirksomhed herunder til vejbelægning. Jeg har i hvert fald fundet kobberskifer i adskillige markveje.

Selve værkstedet er ikke spærret af, og står der et adgangsforbudsskilt, er det så spagt, at jeg aldrig har set et sådant, selv om jeg ikke er i tvivl om, at jeg er inde på privat grund. Overalt står der jernbanemateriel. Meget af det er fotogent, mens andet skjuler sig i lokomotivhøjt ukrudt. Noget så jeg også for seks år siden. I alt fotograferede jeg 17 normalsporlokomotiver, hvoraf kun et fåtal vil blive vist her. Dertil kommer alle de overvoksede lokomotiver samt alt smalspormateriellet, som først er på tapetet senere.

En artikel i Tipvognen 4.07 omtalte Mansfelder-området og MaLoWa.

Billede 006 Mansfeld.jpg. Billedet her er fra 26.08.2012. Det viser en af Malowas skydebroer med normalspor, meterspor og 750 mm spor. Foruden det nævnte antal normalspormateriel var der en hel del 750 mm materiel, et enkelt styk 1000 mm lokomotiv, men intet 600 mm materiel at se. Hvad der stod inde på værkstedet, kunne jeg af gode grunde ikke se en søndag. En færdigrestaureret 750 mm tender tydede på, at der opholdt sig mindst et 750 mm damplokomotiv på værkstedet.
 
Billede 007 Mansfeld.jpg. Damplokomotivet 52 8029 startede sin karriere som DR 52 5018 bygget af Maschinenbau und Bahnbedarf Aktiengesellschaft, Berlin med byggedata 14103/1944. 1961 ombyggedes lokomotivet af RAW Stendal og omnummereredes til DR 52 8029 og senere til 52 8029_2. Efter udrangeringen tilsyneladende så sent som 1991 har lokomotivet haft flere opholdsteder og muligvis også flere ejere. Sidst jernbaneklubben Hei Na Ganzlin e.V., der overtog det i 1993 og hensatte det i remisen i Röbel. Tilsyneladende er denne forening ramt af krisen, og kreditorerne har sat materiellet til salg i Mansfeld. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 008 Mansfeld.jpg. Denne maskine er tydeligvis et forhenværende Ruhrkohle-lokomotiv. Fabrikspladen oplyser følgende byggedata: Krupp 2838/1953. Lokomotivet har været handlet mange gange, men har i sin aktive periode altid tilhørt kulminer. Fra 1967 Eschweiler Bergwerksverein, EBV, Grube Emil Mayrisch som nr. 2. Fra 1993 har det tilhørt flere jernbaneklubber. Sidst Eisenbahnfreunde Walburg. Siden 2007 har det været til salg, og nu meldes klubben opløst. Måske MaLoWa skal formidle et eventuelt salg? Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 009 Mansfeld.jpg. Motorvognen her, der formentlig er til reparation eller eftersyn tilhører Vetter GmbH, der er et busfirma, der desuden driver jernbanetrafik på strækningen Wittenberg _ Bad Schmiedeberg. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 010 Mansfeld.jpg. Strækningen Helbra - Klostermansfeld - Wippra drives af Kredsen, der i Danmark svarede til Amtet. I dag hedder Kredsen Mansfelder Land Südharz, idet enhederne i Tyskland også bliver større, men materiellet er stadig mærket KML, Kreisbahn Mansfelder Land GmbH. Det er gamle Esslingen motorvogne, der også fandtes på Frankfurt - Königsteiner Eisenbahn og Kleinbahn Niebüll - Dagebüll. Flere vogne ud over dem, der var i drift, stod på MaLoWa i 2006, men 2012 stod der kun en, og den var under pletmaling. Da museumsbanens folk også brugte den til kaffestue, mens de ventede på dagens afgang med det smalsporede museumstog, kunne det tænkes, at museumsbanen også ejer denne motorvogn? Billedet er fra 24.09.2006. KML står også bag banen i Vatterode, som vi senere skal se på. Vognen er også mærket DB. Billedet er en skanning.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 20 September 2012 at 15:03
Fotos fra mansfeld
 
Billede 011 Mansfeld.jpg. I forgrunden ses en repræsentant for flere V 60'ere af DDRs type med kobbelstænger. Maskinen er mærket EVU DBG V 60.10. DBG er DBs skinnebygningsselskab. Lokomotivet har været lejet ud, men allerede i 2010 blev det sendt til hovedeftersyn, dog ikke hos MaLoWa. Bagved holder - så vidt jeg kan se - en V 22B fra Greifswalder Hafengesellschaft mbH. Lokomotivet er, hvis min formodning holder, LKM 262168/1969. Det er som nyt leveret til VEB Stahl_ und Walzwerk Gröditz. Forrest holder en lille rød Köf mærket DB 6499, BD (Bahndirektion) Kassel. BW (Betriebswerk (depot)) Walburg. Denne sidste bemærkning kunne tyde på, at det var en af de Eisenbahnfreunde Walburgs til salgstående køretøjer. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 012 Mansfeld.jpg. Det nærmeste lokomotiv er lokalt, idet det er KML 98 80 2031-8 D-KML. Lokomotivet er LKM (Lokomotivfabrik Karl Marx) 262 246/1970 af typen V 22 (med 220 hk.) Det næste er også en LKM, V 10 eller større, men fuldstændig uden bemalinger. Derefter følger nogle V 60'ere. Først PBSV Verkehrs-GmbH uden nr., dernæst ses Stassfurter Salz Stahlbau GmbH Werklok Nr. 1 og til sidst Fels D-02. Det meste af rækken stod her også for seks år siden, og det på trods af, at Fels D-02 havde fjernstyring indbygget. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 013 Mansfeld.jpg. Her ses et formentlig 1000 mm lokomotiv fra den rumænske fabrik FAUR i Bukarest. I de glade Østblokdage hed fabrikken 23. August. En af FAURs typer er L45H, og fem af disse er efter Østblokkens fald kommet til Tyskland til de saksiske 750 mm baner. Typen er bygget mellem 1967 og 1985. Men tilsyneladende er dette lokomotiv i 1000 mm, og formentlig er det Lxd 2_471 FAUR 24617/1982 fra Gryfice i Polen. Stadig efter forlydende skal det sættes i stand for Borkumer Inselbahn. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 014 Mansfeld.jpg. Foruden den viste rumæner har jeg foto af seks LKM 10C og et af en formodet LKM Ns3 alle i smalspor, mestensdels 750 mm samt en tender uden tvivl til et veteranbanelokomotiv. Ingen af de otte lokomotiver røber dog data, men der er næppe tvivl om at de enten er i MaLoWas besiddelse eller til reparation for veteranbaner. Maskinen her er den, jeg antager, er en Ns3, uden det dog er muligt at komme videre. Billedet er fra 26.08.2012.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 20 September 2012 at 15:09
Mansfelder Bergwerkbahn
 
Billede 015 Mansfeld.jpg. Lokomotiv nr. 9, der er driftsklart. Der anvendes dog kun damplokomotiv den første søndag i hver måned. Dataene er O&K 12350/1931. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 016 Mansfeld.jpg. Lokomotiv nr. 20II. Lokomotiver af denne type har kørt på banen, men eksemplaret her er hentet hjem fra USSR efter Østblokkens og USSRs sammenbrud. Det var bygget af LKM til Rusland og havde derfor byggeplade på russisk. Dataene er LKM 15417/1951. Det oprindelige lokomotiv nr. 20 var blevet bygget til USSR, men aldrig leveret. Det blev så i stedet indsat i Mansfeld, hvor det ophuggedes 1968. Den her viste nr. 20 (20II) købtes fra det estiske Jernbanemuseum i 1996 og er sat i stand på MaLoWa. USSR modtog i alt 423 lokomotiver af denne type i krigsskadeserstatning. I USSR kaldtes typen -320, (Gr 320,) hvor G står for germanskaja (germansk.) Jeg er ikke helt sikker på, at hverken Bill Gates eller din maskines mailsystem kan modtage de specialtegn, jeg her har brugt. Er der mystiske tegn i teksten, skulle det havde været et hævet romersk to-tal efter tyve og bogstaverne Gr på kyrillisk. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 017 Mansfeld.jpg. Da min besøgsdag ikke var den første søndag i en måned, måtte jeg tage til takke med et motorlokomotiv. Det var banens eller rettere sagt Mansfelderkombinatets nr. 35, der var et LKM V 10C. Data LKM 250308/1962. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 018 Mansfeld.jpg. Mansfelder Bergwerkbahn havde ud over flere velholdte damplokomotiver og motorlokomotiver også en serie vogne i en meget fin vedligeholdelsestand. Her vises blandt mange andre en beholdervogn og en malmvogn, der dog her bruges til skærver. Malmvognen 02-26 laster 20 t og er bygget i 42 eksemplarer, dels af LOWA og dels af Mansfelderkombinatet. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 019 Mansfeld.jpg. En ældre vogn ført tilbage til de gode gamle dage før DDR-tiden. Nogle mener, at dette er Tysklands ældste bevarede smalsporede godsvogn. Det er en såkaldt Klappdeckelvogn, der er bygget 1882 af Linke_Hofmann_Lauchhammer i Breslau til Mansfeldsche Gewerkschaft som dettes nr. 720. Billedet er fra 26.08.2012.
 
Billede 020 Mansfeld.jpg. Her ses en containervogn i 750 mm spor. Desuden rådedes over lukkede godsvogne og personvogne. Både i DDR-tiden og i museumsbanetiden har man hentet vogne i Saksen ved smalsporbanerne der, idet de havde samme sporvidde, men man er nu også begyndt at restaurere beholdningen af egne vogne. Jævnfør Tipvognen 2.12. I øvrigt mente en entusiast, der kom ved Brücke, ikke, at virksomheden var lukket, som vi ellers påstod i Tipvognen 2.12. Brücke uddanner unge håndværkere, der ellers ikke kan få læreplads, praktikplads eller uddannelse andetsteds. At frankfurterne havde hentet deres materiel tilbage fra Brücke, kunne skyldes, at priserne var steget, og/eller at man i øjeblikket ikke lige havde lærere til dette fag. Billedet er fra 26.08.2012.

Osterode - Kreiensen

Inden vi bevæger os ind i Harzen, tager vi lige endnu en bane i kanten af Harzen. Jeg kom forbi på en af mine allerførste ture i 1962 og under et stop ved et vejarbejde, opdagede jeg toget, der kom kørende i mod mig, holdt lige ud for mig og begyndte at rangere på fri bane. Det var lige nordvest for den lille hyggelige by Osterode. Jeg har formentlig dengang ikke fotograferet. Toget var en smalsporet motorvogn med nogle normalsporede godsvogne på rollbocke. Jeg har i hvert fald noteret ordet "rulleskøjter." Da jeg få år senere vendte tilbage

for at se nærmere på banen, var den lukket. Banen hed Kreisbahn Osterode - Kreiensen, og den var 33 km lang og anlagt i 750 mm smalspor, hvoraf en del nærmest Kreiensen var trestrenget, idet der her også var normalspor. Nedlæggelsen skete i etaper fra 1963, mens det sidste normalspor først er fjernet 2010.

Baner ind i Harzen

Selvfølgelig kan man lægge jernbanen ind i Harzen, men med bjergenes karakter af brudbjerge, der bare rejser sig næsten lodret over forlandet, vil banebyggeri blive dyrt, fordi der skal mange kunstbygninger til. De få egnede vandløb ind i Harzen har alle fået en bane, mens de øvrige vandløb, som for eksempel Bodefloden blev opgivet, selv om bane var planlagt. Dalen var for snæver og navnlig for kringlet.

Dette emne, Harzens offentlige baner, har jeg dog aldrig for alvor dækket. Dels er det nu stort set for sent, dels havde jeg ikke lejlighed til det, mens tid var. Jeg mindes dog i sin tid at have set et større lokomotiv muligvis en BR 41på banen til Altenau og en BR 78 i Goslar.

Kreisbahn Mansfelder Land

Wipperliese

I Østharzen og Mansfelder Land kører Wipperliese mellem Helbra und Wippra. Banen følger Wipperfloden ind i Harzen. I Mansfeld findes en meget markant bro for banen. Kreisbahn Mansfelder Land, KML kører persontrafikken med eget materiel bestående af ældre Esslingenmotorvogne. Banegården i Wippra var reduceret til en enkelt perron med et enkelt spor. Resten var overvokset og ladesporene var losseplads for vognmænd. En ny busbanegård var under anlæg, så jeg frygter det værste for banens fremtid. Et billede fra banen er vist som Billede 010 Mansfeld.jpg.

Parkeisenbahn Vatterode

KML driver i øvrigt yderligere to baner, den allerede omtalte Mansfelder Bergwerkbahn i 750 mm spor og Parkeisenbahn Vatterode i 500 mm spor. Denne bane er åbnet 1967 som Pioniereisenbahn under navnet Junges Leben. Mansfelderkombinatet Wilhelm Pieck stod bag banen og havde også anlagt den. I dag, hvor pipens lyd har fået en anden farve, er banen sandsynligvis anlagt af straffefanger og anderledes tænkende. Banen har to lokomotiver, begge akkumulator_lokomotiver nummereret EL9_001, der er en model af en LKM V 10C og EL9_002, der er en model af en DR V 180. Af vogne findes otte styk. De seks er såkaldte mellemvogne uden bremser, og to vogne er med håndbremse og koblinger, som passer til lokomotiverne.

Efter Genforeningen, hvor fordelene i den senere karriere ved at have leget med pionerbaner som barn, ikke mere talte, fik banen en svær tid. Vatterode er alt for lille en landsby til at børnenes bedsteforældre kan holde banen kørende. Banen har da også skiftet ejer flere gange i den senere tid, og på trods af hjemmesiderne er det næppe KML, der ejer banen mere. Hvem, der så står bag, ved jeg ikke. Jeg besøgte banen i tillid til banens hjemmesides oplysning om forventet drift fra 2012. Sådan stod der i foråret 2012, da jeg planlagde turen. Alt var imidlertid lukket og slukket, men skiltet stod der stadig på lågen. Nu stod der forventet åbning 2013, og så som noget positivt var der en festdag på banen i efteråret 2012!



Edited by Bent H - 02 October 2012 at 17:37
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 21 September 2012 at 22:18

Stolbergbanen

Langs Thyrafloden i Sydøstharzen fører endnu en bane ind i bjergene mellem Berga_Kelbra og Stolberg. Heller ikke denne bane var på mit besøgsprogram, selv om vi passerede banen et par gange. På en større mellemstation, Rottleberode Süd sås en hel del vogne, og min ledsager talte om et gult lokomotiv, hun havde set. Jeg så ikke noget, for jeg havde hænderne fuld med at køre. I øvrigt var persontrafikken til Stolberg i foråret 2012 opgivet efter at have kørt stærkt indskrænket i nogle år. Da godstrafikken til Stolberg også længe havde været ophørt, er banen nedlagt indtil Rottleberode Süd. Analogt med Wipperbanen kaldtes banen også for Thyraliese.

Ellrich - Zorge

Denne bane har jeg, hvis jeg ellers husker rigtigt, kun set sporadisk efter nedlæggelsen. Banen er fra 1906 og kun godt syv kilometer lang. Den hed da Kleinbahn AG Ellrich_Zorge. Senere kom den til at hedde Eisenbahn_AG Ellrich–Zorge. Verdenskrigen førte til indstilling af trafikken, og efter 1945 lå noget af banen i DDR og resten i BDR. Et forsøg i dette årtusinde på at anlægge en veteranbane på traceen, slog fejl. Ikke desto mindre er banen på mit Harzkort afmærket som museumsbane, men det er HSB også, så det skal man nok ikke tage helt for pålydende. Banen var normalsporet.

Herzberg - Seibertal

Fra Herzberg i Sydharzen ikke langt fra den tysk-tyske grænse udgik en seks kilometer lang stikbane til en papirfabrik. Strækningen, der lå inden for Herzberg kommune, var i drift fra 1931 til 1994, og den betjente en papirfabrik i Siebertal. Indtil 1961 kørte banen en ikke offentlig persontrafik for fabrikkens ansatte. Jeg har ikke tegnet denne bane ind på mit kort i mail 002.

Gittelde - Bad Grund

Denne lille privatbane i Sydvestharzen betjente jernminen i Bad Grund med navnet Hilfe Gottes. Jeg så aldrig tog køre på banen, men på stationen i Bad Grund henstod lidt materiel. Jeg kom forbi i flere omgange både sidst i 50'erne og først i 60'erne, men jeg har formentlig aldrig fotograferet. Der stod hverken fotoapparat eller fotografier på min penge dengang, men indbo, husgeråd og babyudstyr. Det nytter ikke at ærgre sig. Det har jeg prøvet; det hjælper ikke. På stationsterrænet stod både et damplokomotiv og et diesellokomotiv.

Billede 21 Niebüll.jpg. Jeg fik senere lejlighed til at fotografere banens diesellokomotiv, idet det efter lukningen solgtes til Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG, NVAG i 1972. Her kaldtes det DL 1. Dataene er MaK 400 004/1975. Som byggenummeret oplyser, har lokomotivet 400 hk. Billedet er fra 19.07.1989. Sidst jeg så lokomotivet, var i 1992, hvor det virkede hensat.

Innerstetalbahn

Banen var anlagt af den betydelige Magdeburg - Halberstädter Eisenbahn og kaldtes også Oberharzbahn eller slet og ret Harzbahn. Banen var godt 33 km lang og normalsporet og

forløb langs den betydelige flod Innerste. Sporene udgik fra Langelsheim vest for Goslar, men trafikken udgik oprindelig fra Vienenburg og senere fra Goslar. Banen åbnedes i etaper mellem 1875 og 1884. I 1976 indstilledes malmbrydningen i Clausthal-Zellerfeld, og dermed forsvandt banens trafikgrundlag. Banen nåede ellers at blive omlagt som følge af anlæg af en dæmning over Innerste kort før Langelsheim. Banen højeste punkt lå kort efter Clausthal-Zellerfeld, mens endepunktet Altenau lå lidt lavere. Flere imponerende broer og andre minder om banen resterer stadig.

Chemetall og Stewing

Kort syd for Langelsheim ligger flere større virksomheder med sidespor, som endnu er i behold. Chemetall med dengang tre lokomotiver og betonsvellefabrikken Stewing med to lokomotiver har været omtalt i Tipvognen 3.87. Mindst ét lokomotiv skulle stadig være i drift på Chemetall. Endnu et frister formentlig en tilværelse som Denkmal ved betonsvellefabrikken.

Rübelandsbanen

Banen har været omtalt i Jernbanebladet med første del i nr. 4 for 1978, senere i Tipvognen 1.08 og foreløbig sidste gang i 2.12. Derfor skal ikke ret meget gentages her. Banen er normalsporet og var en del af den store privatbane Halberstadt - Blankenburg Eisenbahn. Den del, der nu kaldes Rübelandsbanen, førte fra Blankenburg via et zigzag op over Harzen bjerge syd for Blankenburg og ned i Bodedalen, hvor der var en del minedrift. Banen endte dels i Tanne, hvor der var forbindelse til Südharzbahn, dels i Drei Annen Hohne, hvor den havde forbindelse til Wernigerode - Nordhausen Eisenbahn, der i dag hedder Harzer Schmalspurbahnen. I DDR-tiden afkortedes den til Königshütte, og senere til Elbinggerode.

Det har længe fascineret mig, at en sådan privatbane havde kapacitet - dog godt nok sammen med en større tysk lokomotivfabrik - til at konstruere et damplokomotiv i 1919, der kørte væsentlig hurtigere og trak væsentligt mere end banens hidtidige lokomotiver og så nok så væsentligt uden brug af tandhjul på banens op til 6 % stigninger og fald. Fire lokomotiver fik banen bygget af denne type, som man kaldte Tierklasse (Dyreklassen,) idet lokomotiverne døbtes: Mammut, Elch (Elg,) Büffel (Bøffel) og Bison. Konstruktionen var så vellykket, at den dannede grundlag for en videreudvikling. De preussiske Statsbaner videreudviklede typen til deres enhedslokomotiv T 20, eller som den i DRG-tiden kom til at hedde BR 95. Mens det lykkedes mig, mens tid var, at se og endog være inde i en 95'er, lykkedes det aldrig at se et eksemplar fra Dyreklassen, skønt et sådant syn længe havde stået på min ønskeseddel.

Foreningen bag det sidst bevarede eksemplar, Mammutten reklamerede med, at man kunne se dyret, men de glemte at oplyse, hvornår buret (opholdsstedet) var åbent. Nu var jeg 14 dage i området, så der skulle være chancer? Jeg spurgte om åbningstider på flere turistbureauer, men deres pc’ere var ikke dygtigere end Edits medbragte.

Til sidst måtte jeg køre forbi remisen, og sandelig - der sad et skilt på døren, der angav dag, men ikke tidspunkt. Dagen var en anden, end den jeg havde formodet, så jeg måtte flytte rundt i mit besøgsprogram. Det var ikke så let, da programmet var lagt med hensyntagen til, at nogle museer og andre besøgsmål ikke havde åbent mandag, andre holdt Ruhetag tirsdag, eller onsdag og de mest avancerede alle tre dage. Andre havde kun åbnet i weekenden. Besøgene faldt dog på plads. Kun krævede det lidt ekstra kørsel, men til gengæld fik jeg mærkeligt nok også lidt ekstra tid til ikke planlagte besøg.

Skiltet oplyste, at der var adgang til Mammutten den sidste lørdag i hver af sommermånederne, men som sagt intet klokkeslet. Vi håbede, at Mammutten stod op klokken 10, for da ville vi passere under vor flytning fra Zellerfeld til Sangerhausen. Var der for eksempel kun åbent om eftermiddagen, måtte vi køre igen med uforrettet sag. Lige som vi svingede ind til remisen klokken 10, råbte Edit, at de åbnede dørene. Vi var de eneste seriøse tilskuere, men nogle tilfældigt forbipasserende fotograferede også begivenheden, men de stillede bare deres dytter lige foran lokomotivet, men sådan er det jo med civilister. De kørte dog hurtigt igen.

En DR-trolje skulle trække Mammutten ud. Troljen trak og trak, men Mammutten rørte sig ikke. Ikke før der kom sand på sporet. Mammutten vejede også tom næsten 100 t.

Billede 022 Rübeland.jpg. DR 95 6676, Borsig 10353/1919. Lokomotivet blev dog ikke leveret til HSB før 1920, da Statsbanerne først skulle se på det. Tomvægten er 98,8 t. Trykket er 14 atm. I 1965 elektrificerede DDR Rübelandsbanen og lokomotivet kunne overføres til Trafikmuseet i Dresden, der dog hensatte lokomotivet i Blankenburg. 1989 overførtes det til Stassfurt og 1997 til Rübeland. Det var meningen, at det skulle sættes i driftklar stand, og selv om det ville koste et millionbeløb, begyndte man at samle ind. På et tidspunkt krævede myndighederne pludselig en ny kedel som betingelse for en køretilladelse. Dette forlangende tredoblede beløbet, der skulle samles ind, så i stedet overtog foreningen en BR 95 af T 20-typen, som var i driftsklar stand sådan da, og den bruges nu til kørsler på Rübelandsbanen. Til gengæld har man opgivet at gøre Mammutten køreklar. Billedet er fra 25.08.2012.
 
Billede 023 Rübeland.jpg. Jeg har altid troet, at det hed "Liden tue kan vælte stor læs," men ude i det stor EU hed det åbenbart "Liden pind kan holde stor læs." Det unge føl, der deltog i udtrækningen, blev af sin mester kraftigt belært om vigtigheden af denne pind, der holdt næsten 100 t.
 
Billede 024 Rübeland.jpg. Et billede fra en udflugt med DR 95 027 kaldet Bjergdronningen (Bergkönigin.) Lokomotivet ses her på stationen i Rübeland under et omløb. Maskinen er en preussisk T 20, eller som den senere kom til at hedde, BR 95. Dataene er: DR 95 027, Hanomag 10185/1923. 1´E1´h2, 65 km/t, akseltryk 19,5 t, ydelse 1620 hk, tomvægt 95,3 t, tjenestevægt 127,4 t, kedeltryk 14 bar, oliefyring 1971 - 1982. Serien blev bygget i 45 eksemplarer, og lokomotiverne har været indsat flere steder i Tyskland, navnlig i det østlige Tyskland. Fra 1950 var 95 027 stationeret i Blankenburg, men med Rübelandsbanens elektrificering i 1969, sendtes det andre steder hen. Det udrangeredes først i 1990'erne, og da det besad en originalkedel, blev det bevaret med henblik på en fremtid som museumslokomotiv. I dag ejes lokomotivet af DB Museum, der har deponeret det til Förderverein Bw Arnstadt e. V. Lokomotivets indsats varetages af HSB, Harzer Schmalspurbahnen med indsats på Rübelandsbanen og i Thüringer Wald. Lokomotivet var sluppet for påmaling af den helt store EU-registreringskode, men et lille skilt meddelte, at Mansfelder Bergwerkbahn e. V. var ansvarlige for lokomotivet, når det kørte på offentlige strækninger. Selv om foreningen bag Mammutten ikke er nævnt, har de dog også en finger med i spillet. Måske er redegørelsen her forældet? Fotodato 29.10.2011.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 22 September 2012 at 15:16
Fels-Werke GmbH

Rübelandsbanens eneste kunde i dag er et kalkværk i Rübeland. Navnet er Fels-Werke GmbH. Stærke kræfter så gerne efter murens fald hele kalktrafikken overgå til lastbiler, selv om der i for eksempel Rübeland sås spage antydninger af, at beboerne langs vejen ikke brød sig om den tætte lastbiltrafik. En overgang kørte Rübelandsbanen også med diesel, men nu har man besindet sig og sat togenes strømforsyning i drift igen. Der går dog stadig ikke mange minutter mellem hver kæmpelastbil i Rübeland og omegn.

Der var flere spor med blankslidte skinner mellem Rübeland og Elbingerode, og jeg går ud fra, at der er et kalkbrud for enden af hvert spor. Der skulle være i alt tre kalkværker. Jeg havde parkeret ved besøgsminen Drei Kronen und Ehrt og her passeredes et blankslidt spor, men nord for lå også et kalkværk med spor. Jeg blev glad, da jeg hørte den umiskendelige lyd af tog og gik i stilling ved sporet forbi besøgsminen, men der kom ikke noget tog. Edit kunne oplyse, at hun fra sit udkigspunkt havde set et tog med et rødt lokomotiv på den anden side af vejen og floden bag nogle træer. Det bekymrer mig lidt. Banen skulle være drevet af HVLE, og deres lokomotiver skulle ikke være røde. Intet på nettet tyder på, at DB har taget over eller at HVLE har skiftet design? Jeg gik derover, og her holdt et af Fels-Werkes private lokomotiver, der dog kørte kort efter min ankomst.

Billede 025 Rübeland.jpg. Maskinen er Fels-Werke GmbH D-05, Henschel 31861/1975. Type DHG 75. Maskinen er, som det fremgår af billedet, fjernstyret via radio. Værket ligger nord for Bodefloden mellem Rübeland og Elbingerode lige ved besøgsbjergværket Drei Kronen und Ehrt. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 026 Mansfeld.jpg. I Mansfeld stod i 2006 flere af Fels-Werkes lokomotiver. I 2012 stod der endnu to, men jeg fotograferede kun det ene, der i øvrigt også stod der for seks år siden. Det var Fels-Werke GmbH D-02, LEW 15582/1977. Det er en ex. DR V 60, der hos Fels havde fået radiofjernstyring. Billedet er fra 26.08.2012.

Baner gennem Harzen

Den eneste bane, der gennemkrydsede Harzen, var Nordhausen _ Wernigeroder Eisenbahn_Gesellschaft, NWE. Flere andre baner havde deres endepunkt ved stationer på NWE, således at disse i praksis også havde forbindelse tværs gennem Harzen. Det er den allerede nævnte normalsporede Rübelandsbahn med forbindelse både i Drei Annen Hohne og i Tanne. Desuden havde Südharz_Eisenbahn_Gesellschaft, SHE forbindelse i Sorge og Selketalbahn har forbindelse via Stiege - Eisfelder Talmühle. Bemærk, at der findes både et Zorge og et Sorge i Harzen.

NWE kaldes også Harzquerbahn, og den er i dag sluttet sammen med Brockenbahn og Selketalbahn til Harzer Schmalspurbahnen, HSB. Ingen af disse baner var dog på mit program i år, så jeg vil derfor kun omtale dem sporadisk. Der er litteratur og hjemmesider nok at vælge imellem, hvis man vil vide mere.

Harzer Schmalspurbahnen

Det lykkedes kun at stå imod besøgstrangen i Wernigerode, hvor vi blot kørte igennem, og dog passerede vi det nye depot vest for Wernigerode, men portene var lukket, og der stod intet udenfor. I Bodedalen var der større omkørsler, og det var nok grunden til indirekte, at jeg to gange kørte op til Drei Annen Hohne, hvor vi kunne få pause og noget drikkeligt og spiseligt. Både banegårdsrestaurationen og skuret på perronen er udmærkede spisesteder. I hvert fald i skuret kan man købe Nassdampføl, som jeg nu har fire forskellige etiketter fra. Opholdet varede to gange en halv time. Den ene gang kom der fire tog med tre damplokomotiver og en motorvogn, og den anden gang kom der kun ét damptog.

Billede 027 Drei Annen Hohne.jpg. Toget her er en af de sædvanlige DDR-konstruktioner fra Karl Marx. Denne her var nymalet, så man ikke så, at den efterhånden var oppe i alderen. Jeg bringer billedet, fordi nummeret, sidst jeg så maskinen, var 99 7236-5, men her er det 99 236. De tyske fora giver ikke noget svar på omnummereringen eller tilbagenummereringen, om man vil, selv om der er en hel side med uvedkommende stof fra indsendere, der heller ikke vidste noget. Billedet er fra 23.08.2012.

Selketalbahn var ligeledes ikke på programmet, men vi kørte langs banen en overgang, så jeg var på vej op til stationen i Hasselfelde, men så regnede det voldsomt, og jeg gav op. Der, viste det sig senere, holdt en kamel deroppe. Da vi passerede Stiege, var regnen stilnet af, så vi kørte til stationen, men måtte alligevel iføre os regntøj. Netop da kom et tog, og igen havde jeg heldet med mig. Det var lige som tidligere på dagen med Mammutten et lokomotiv, jeg ikke havde set i fyrre år, men i modsætning til Mammutten jagtet flere gange. Hver gang jeg så den og skulle til at fotografere den, kørte den, inden jeg kom på skudhold. Denne gang lykkedes det, og da toget skulle til Eisfelder Talmühle, vidste jeg, at jeg fik det at se igen. Et øjeblik efter afgangen, kom det via vendesløjfen retur og fortsatte til Eisfelder Talmühle. Endnu inden jeg var kommet mig over mit held, kom kamelen fra Hasselfelde, og da jeg så stod forklarede Edit lidt om dette misfoster, kom en snes våde fotoaber ind fra vendesløjfen og stod på kameltoget. Vi kørte videre mod Sangerhausen. En kamel er her et normalsporet DDR diesellokomotiv, der er sat på 1000 mm trucker. Et foto ses i http://de.wikipedia.org/wiki/DR_Baureihe_V_100

Billede 028 Stiege.jpg. Ønskelokomotivet for mig var DR 99 5906. Det er et Malletlokomotiv, Jeg så det i 1974 i Gernrode, hvor jeg også så de da endnu i behold værende 99 5901, 02 og 05. Mens 05 i dag er ophugget, er de to øvrige stadig i behold. 5902 endog i grøn. Tilbage til 5906. Det leveredes oprindeligt til NWE som 41II. (Igen er der er hævet romersk total efter 41.) I 1949 ved DDRs dannelse blev det til DR 99 5906. Dataene er Maschinenbau_Gesellschaft Karlsruhe 2052/1918. Følgende typekoder er knyttet til lokomotivet: K 44.9, der viser, at der er fire aksler, der alle er drevne, og at akseltrykket er 9 t. Desuden omfattede mærkningen koden B'B n4vt, der viser, at de to forreste hjulsæt er drejelige, og at der ikke er overheder. De to sidste bogstaver er forklaret eller fremgår af billedet. Tomvægten er 28,5 t og hastigheden begge veje er 40 km/t. Det yder 170 kW eller 230 hk. 5901 og 02 er ældre. Fotoet er fra 25.08.2012.

Endnu et billede fra HSB fra Nordhausen bringes senere.



Edited by Bent H - 26 September 2012 at 23:04
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 23 September 2012 at 15:05
Südharz-Eisenbahn-Gesellschaft

Banen var metersporet og 24 kilometer lang. Forkortelsen var SHE. Den åbnede 1899 og førte fra Walkenried over Brunnenbachsmühle til Braunlage. Herfra førte en tre kilometer lang godsbane videre til Wurmberg. Fra Brunnenbachsmühle førte en otte lang strækning via Sorge med tilslutning til NWE til Tanne med tilslutning til Rübelandsbahn. Denne sidste strækning lukkedes i 1945 på grund af den tyske deling. Strækningen til Braunlage lukkedes 1962 for persontrafik og 1963 for godstrafik.

Der har efter genforeningen været talt om at genoplive banen eller i hvert fald at sætte den i forbindelse med Harzquerbahn, hvor der havde været spor før krigen. Da ingen ville betale, faldt projekterne igen.

Odertalbahn

Denne bane i Sydharzen førte fra Scharzfeld over Bad Lauterberg til St. Andreasberg. Navnes skyldes floden, som banen fulgte. Oder er en lille lokal flod, der ikke må forveksles med grænsefloden mellem Tyskland og Polen. Banen var 15 km lang, normalsporet og åbnede 1884. Banen nedlagdes i etaper fra 1975. Stykket Scharzfeld - Bad Lauterberg holdt til 2004. Godstrafikken forsvandt få år tidligere.

St. Andreasberger Kleinbahn GmbH

Samtidig med åbningen af Odertalbahn åbnedes en godt halvanden kilometer lang normalsporet tandhjulsstrækning mellem St. Andreasberg West i 433 meter, hvor Odertalbahn endte, og St. Andreasberg Stadt i 603 meter højde. Tandhjulsbanen indstilledes allerede 1959.

Jeg nåede at se banen, men ikke dens tog. Ved mit besøg solgtes endnu postkort fra tandhjulsstrækningen. Selv om jeg dengang købte en håndfuld postkort, er det ikke lykkedes at finde et eneste af dem.

Minemuseer

Harzen er en gammel bjergkæde. Så gammel, at kun rødderne er tilbage. Harzen er kun en lille del af et langt større system med samme oprindelse som Alperne og sikkert mindst af samme størrelse. Bjergkædefoldninger går imidlertid langsomt, og nedbrydningen går i gang i samme øjeblik, som kæden blot har hævet sig én mm. Det borteroderede materiale ender i det nærmeste ocean, og herved forstyrres jordens balance, så Harzen igen hævedes, fordi området var blevet lettere. Nu skete hævningen imidlertid langs næsten lodrette brudlinier. Brudlinierne i Harzen og langs de mindre bakkedrag i Nordtyskland har pudsigt nok samme retning som de skånske åse og Bornholm. I de gamle bjergkæders rod, der nu er tilgængelige fra jordoverfladen, ligger tunge mineraler inden for rækkevidde. En betydelig minedrift har været følgen. Der har været brudt guld, sølv, kobber, tin, zink, bly og jern. Sjældent ligger mineralerne separat, så den enkelte mine kan producere adskillige af de nævnte metaller. Desuden kan der stedvis være kommet kalk, gips, anhydrit, flusspat og svovl til.

Antallet af miner i Mansfelder Land er tidligere angivet. Antallet af miner i Harzen kender jeg ikke, men også det er betydeligt. Mange af minerne var dog små, navnlig i middelalderen, så på den måde kan antallet blive stort. Allerede før anden verdenskrig var en centralisering begyndt, så de mindre miner kunne lukkes. Efter verdenskrigen var mange miner i det vestlige Tyskland tømt, og de resterende udkonkurreredes af importmalm. I det østlige Tyskland lukkedes minerne over en kam i forbindelse med Genforeningen. De berørte kommuner prøvede af bevare bare nogle af arbejdspladserne, og en af måderne var at indrette minen som besøgsmine eller museumsmine. Det er mit indtryk, at antallet af besøgelige miner stadig vokser. Desuden udvides samlingerne, og i ikke så få tilfælde kommer der smalspormateriel til. En enkelt mine i Sydøstharzen er indrettet som oplevelsesmine. Hvis du vil se smalspormateriel, er det nok ikke lige den mine, du skal vælge, selv om dine børn sikkert gerne ville? Oplevelsesminen ligger i Sonderhausen i Sydøstharzen.

Tipvognen har flere gange gennemgået Harzens museumsminer, og disse oplistninger vil jeg her bygge videre på. Se Tipvognen nr. 2.07, hvor der er henvisninger til Tipvognene 2.96 og 4.03 og de enkelte miner.

Lokaliteterne her er så nogenlunde ordnet fra vest mod øst, for så vidt, at jeg har materiale om stedet.

19-Lachter-Stollen, Wildemann

I 1979 besøgte jeg 19-Lachter-Stollen i Wildemann, og da stod der i baghaven kun en enkelt rusten tipvogn. I dag har minen i følge sin brochure smalspormateriel.

Iberg

Her findes en drypstenshule, hvor der også har været minedrift. Det foresvæver mig, at der var smalspormateriel, men i skrivende stund kan jeg ikke finde brochuren, så måske er der tale om en erindringsforskydning.

Bergbaumuseum Bad Grund

Jernminen Hilfe Gottes i Bad Grund kaldet Bergbaumuseum Bad Grund er ligeledes blevet udbygget med besøgsfaciliteter. I brochuren så museet flot ud, og der er reklameres med Grubenbahn.

Lautenthals Glück

Minen Lautenthals Glück har tidligere været omtalt i Tipvognen, så den forbigår jeg i tavshed og nævner kun, at en del af materiellet er synligt udefra. Bemærk, at der i Harzen findes både et Bad Lauterberg i syd og et Lautenthal i vest.

Oberharzer Bergbaumuseum, Clausthal-Zellerfeld

Fra gammel tid har der været i minemuseum i Zellerfeld. Siden jeg besøgte det sidst i 1979 var det udbygget. Besøgsminen er kunstig, idet minegangene er gravet ned fra over og dækket til bagefter. Der står lidt smalspormateriel hist og pist, men ingen lokomotiver. Minen skal illustrere brydningsmetoder i middelalder og tiden op til mellemkrigstiden. Det pudsigste var egentlig, at ved mit første besøg havde vi en guide, der var af én politisk observans, mens vi denne gang havde en guide af den stik modsatte observans. Ved det ene besøg blev minearbejderne ikke meget over 30 år, før de døde af støvlunger og blyforgiftning, mens de ved den anden guide levede i idel lykke som i Snehvide og de syv dværge. Han benægtede også børnearbejde, selv om vi på billeder på andre museer kunne se børn på otte til elleve år, der trak tipvognene i minegange, der ofte kun var 30 cm høje! I Mansfeld var over tusinde børn i sving.

Billede 029 Zellerfeld.jpg. Minedrift i industribanens barndom. Vognen er håndskubbet, og det er en tipvogn til at tippe over enden. Hjulene er af forskellig størrelse, og vognkassen ophængt således, at den selv med flere hundrede kilo malm kunne tippes med en hånd. Elevatorkurven er primitiv. Arbejderne havde stiger eller (senere) Fahrkunst, der kunne reducere den ulønnede ned- og opstigningstid med en time eller mere. En Fahrkunst består af to lodrette bjælker med trin og håndgreb. De bevæges op og ned af kraften fra et vandhjul. Når den ene bjælke kører ned, kører den andet op. Kunsten for minearbejderen er så ideligt at skifte trin, så han hele tiden står på den bjælke, der kører op, hvis han altså er på vej opad. I Tivolis mystiske hus var der en sådan indretning i min barndom. Fotoet er fra 20.08.2012.
 
Billede 030 Zellerfeld.jpg. Guiden gik uden et ord forbi denne udstillingsgenstand, så jeg måtte spørge. Vi ser her en vandtryksmaskine. Den er konstrueret som en dampmaskine, men i stedet for damp eller for den sags skyld trykluft bruges vand, som der var rigeligt af i minerne. Blot en vandhøjde på ti meter giver en atmosfæres tryk. Da der var gangdybder på fem hundrede meter, kunne man få sådanne vandtryksmaskiner på 50 atmosfærer. Allerede midt i Middelalderen begyndte man at få styr på vandafledningen i minerne. En dybereliggende minegang kunne aflede vandet, og man kunne endog lede overfladevand ned i minen for at trække vandhjul til drift af elevatorkurv, Fahrkunst og vandpumpning i under anlægværende vandafledningsgange. I Harzen var der mange kilometer lange gange, der afledte vandet til dybtliggende floder uden for Harzen. Også Mansfelder Land havde dybt nedskårne floder, der kunne aflede vandet. Stolt fortalte guiden en anden besøgende, Edit og mig, at James Watt havde studeret sådanne vandtryksmskiner her, før han konstruerede sin dampmaskine! Det er dog ikke lykkedes at få bekræftet oplysningerne, som jeg er lidt skeptiske overfor. Foto: Edit Laursen.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 24 September 2012 at 09:14

Ottiliae-Schacht, Clausthal-Zellerfeld

Denne besøgsmine er nyere. Den har intet med minemuseet at gøre mere, idet den beskriver minedriften i dens seneste tid. Oprindelig har der været et samarbejde mellem minemuseet i Zellerfeld og skakten i Clausthal, og der var endog smalsporentusiaster inde i billedet, men samarbejdet lykkedes ikke. De to besøgsminer gik hver til sit, om man kan sige sådan, og smalsporfolket blev smidt ud. Fra den gamle banegård midt mellem Clausthal og Zellerfeld udgår et 600 mm spor. Her findes parkeringspladser for minens besøgende, som så køres i minetog til minen. Ude ved minen er der stort set ikke mulighed for at komme af med en bil. Til gengæld kan man uhindret gå rundt og kigge på smalspormateriellet uden for åbningstiden om søndagen.

Billede 031 Ottiliae.jpg. Klemt inde mellem rustne tipvogne stod dette elektriske lokomotiv mærket nr. 40. Det havde tilhørt Dörentruper Sand_ und Thonwerke GmbH, der også selv havde bygget det. Hvornår vides ikke, men firmaet byggede adskillige lokomotiver til eget brug. Dette var af den såkaldte store type. Sporvidden på banen var 600 mm. Det elektriske udstyr var dog købt fra Gustav Conz KG, Hamburg. Den første entusiast har ikke registreret lokomotivet før 1980, men det er uden tvivl langt ældre. Det vides heller ikke, hvornår lokomotivet kom til Ottiliae_Schacht. Måske er det en rest fra tiden med samarbejdet med smalsporentusiasterne. Lokomotivet her har intet haft med minedriften i Harzen at gøre. Dörentrup ligger noget vest for Harzen. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 032 Ottiliae.jpg. Bortset fra, at dette trykluftlokomotiv er bygget af Jung, har jeg ingen data på det. Jeg ved således ikke, om dette lokomotiv har haft noget med minen at gøre. Der var ikke metan i de metalproducerende miner i Harzen. Det var forbeholdt kulminer. Derfor var trykluftlokomotiver heller ikke strengt nødvendige. De fleste trykluftlokomotiver har haft cylindre ganske som et damplokomotiv, men her sidder cylindrene enten indvendigt, eller der er snarere en anden form for turbinemotor, idet omdrejningstallet angives til 1000 omdrejninger/minuttet. Ydelsen er 22 hk. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 33 Ottiliae.jpg. Oprindeligt lå byerne Clausthal og Zellerfeld på hver sit bjerg. Begge på en sydskråning. Efterhånden bredte Clausthal sig ned ad skyggesiden også, og byerne voksede sammen. Banen fulgte Innerstefloden, der skilte de to bjerge, og banegården blev anlagt i dalen lige mellem byerne. Stationsbygningen ligger der endnu, og fra pladsen udgår en 600 mm bane til skakten. Som blikfang står er akkumulatorlokomotiv uden data ved stationen. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 34 Ottiliae,jpg. Også ved gruben står et hensat lokomotiv, men det er til overledning. Heller ikke det røber sine data. Her er førerhus i begge ender. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 35 Ottiliae.jpg. Passagererne sidder på langs under transporten mellem banegård og mine. Vognen står under dette halvtag, men lokomotiverne er låst inde i en remise. Det er Edit, der har sat sig til rette på en af vognene. Vogne af denne type har jeg set et par steder og også selv prøvet, men det var i miner, hvor disse vogne ved hjælp af tyngdekraften selv løb en strækning med fald igennem. Med en wire blev vognen så trukket retur igen. De kan naturligvis også fremføres med lokomotiv. Billeder viser et Deutz motorlokomotiv i grubeudførselse og et BBA dobbelt akkumulatorlokomotiv. Billedet er fra 20.08.2012.
 
Billede 36 Ottiliae.jpg. Blandt de udstillede genstande ved skakten var denne elevatorstol med vogn. Billedet er fra 20.08.2012.

Weltkulturerbe Ramelsberg Museum & Besucherbergwerk, Goslar

Også denne mine, der var grundlaget for det tyske kejserrige, har været anmeldt i Tipvognen nr. 2.07. Her kan repeteres, at minen var i drift i over tusinde år, at den kaldes en guldmine, at den absolut er et besøg værd, at man ikke kan bese smalspormateriellet uden at betale entre, og at man kan nøjes med et besøg over jorden. Ikke alle bryder sig om at vade rundt i minegangene dybt under jorden.

Jeg føler også trang til at gentage, at jeg i 1986 havde en besøgstilladelse til minen, men ikke blev lukket ind. Heller ikke malmlæsningsanlægget på Okersiden af Ramelsberg fik vi set, selv om vi stod ved porten. Fire forbudsskilte syntes vi ikke lige, at vi kunne sige, at vi ikke havde set.

Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
Bent H View Drop Down
Senior Member
Senior Member


Joined: 30 May 2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 61
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bent H Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 25 September 2012 at 09:15

Besucherbergwerk Drei Kronen und Ehrt, Elbingerode

Mellem Rübeland og Elbingerode lidt før indkørslen til et af Fels-Werkes kalkværker ser man lidt oppe på bjerget nogle tipvogne. Inden disse er der nogle få, dårlige p-pladser. Det sidste stykke må man gå. Til gengæld behøver man formentlig ikke løse billet for at se udendørsudstillingen. Man skal derimod have billet til minebesigtigelsen, hvortil der kun er adgang med fører. Minen var oprindelig en allroundmine, men så opdagede man i nyere tid under anlæg af en vandafledningsstolle, et bjerget også rummede svovlkis. Netop på denne tid var det teknisk muligt, at skille svovl fra jern og oven i købet at bruge begge grundstoffer. Specielt i Det tredje Rige var inderkredsen glade for svovlet. Også DDR, der var isoleret fra visse dele af verdensmarkedet, satte pris på forekomsten.

Besigtigelsen tager en god times tid og omfatter et par kilometers kørsel med minetog samt en kilometer rundgang i til dels lave og smattede minegange. Bortset fra en enkelt overhovedetlæsser på spor, ses de ikke yderligere tog under jorden. Det lokomotiv, du kører med, fotograferede du jo, inden du satte dig i vognen og kørte ind.

Billede 037 Drei Kronen.jpg. Toget før eller efter en tur med besøgende i gruben. Vognene påstod guiden, at minen selv havde bygget på rammen af gamle malmvogne. Da andre miner havde lignende vogne, tænker jeg, at jeg har overhørt et "ladet." Altså minen havde selv ladet vognene bygge. For eksempel hos Brücke i Blankenburg? Disse vogne var noget mere behagelige end de gængse ubåde, men ellers bruger. Man skal nu blot blive siddende og holde arme og ben inde i vognen under kørslen. Akkumulatorlokomotivet var af den gængse type, man ser alle vegne i DDR, hvor der var en høj grad af ensretning! Skiltet er tæret væk, men det var et lokomotiv fra VEB Lokomotivbau Elektrotechnische Werke Hans Beimler, Hennigsdorf for nemheds skyld kaldet LEW. Typen er EL 9. Det vejer 4 t, kører 13 km/t og har en effekt på næsten 9 kW. Akkumulatoren yder 480 Ampèretimer. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 038 Drei Kronen.jpg. Vi ser her toget Unter Tage. Malmfeltet i dette område blev opdelt i mange forskellige små lodder, men på et tidspunkt blev de to største sluttet sammen og opslugte, hvad der var tilbage af småminer. Det var Drei Kronen er opkaldt efter ejeren, greven af Stolbergs våbenskjold, og Ehrt, der var opkaldt efter Ehrt, der opdagede netop denne malmforekomst. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 039 Drei Kronen.jpg. En trykluftdrevet overhovedetlæsser. Selv om navnet er oversat fra tysk, læsser den ikke over hovedet på føreren; thi han står ved siden af og betjener den, men den fører skovlen hen over sig selv og ned i en tipvogn, der køres op bag maskinen. Denne tipvogn tømmes så som regel over enden ned i en silo under gulvet, hvorfra der læsses vogne på lavere niveauer eller den tømmes på slisker til opfyld af netop tømte minegange. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 040
 
Billede 041
 
Billede 042
 
Billede 043
 
Billede 044
 
Billede 045. Billede 040 - 045 Drei Kronen.jpg. Nærbilleder af det udstillede materiel. I front en LEW EL 9 og derefter en række specialvogne. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 046 Drei Kronen.jpg. Andetsteds stod der også en stamme vogne med et lokomotiv. Dette er et noget større akkumulatorlokomotiv på to førerhuse. Billedet er fra 23.08.2012.
 
Billede 047 Drei Kronen.jpg. Vognen havde en tap, som en smart griber trak ud og et mindre skråplan derefter tippede, mens en anden anordning holdt vognen nede, så hjulene blev på sporet. En fjeder trak derefter den tomme vognkasse på plads. Billedet er fra 23.08.2012.

I følge Bahn-Express havde der tidligere stået et blikfang-tog uden for ved vejen, men det er åbenbart siden blevet fjernet.

Schaubergwerk Büchenberg, Elbingerode

Her var vi, da dagen var fremskreden, så jeg gik ikke frem til minen, men vendte efter nogle minutters gang uden at kunne se enden på stien. Langs stien var udstillet noget minemateriel

med tydelige skilte. Disse manglede i øvrigt på Drei Kronen und Ehrt.

Billede 048 Büchenberg.jpg. En LEW EL 9 stod uden for. Efter dette foto vendte jeg om. Denne dag var det vist også langt over 30 grader i skyggen. Billedet er fra 23.08.2012.
Venlig hilsen

Bent Hansen
Back to Top
 Post Reply Post Reply Page  12>
  Share Topic   

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 10.11
Copyright ©2001-2012 Web Wiz Ltd.

This page was generated in 0,703 seconds.