Smalsporet privatbane med godstrafik

Uden sjaskregnvejr havde vandfaldene i Lauterbrunnental næppe være så imponerende, som de var. Vi var taget på vandfaldstur til Lauterbrunnen i Berner Oberland netop, fordi det regnede. Vi så Mürrenbachfall, der med 417 meter har det højeste frie fald i Schweiz. Derpå tog vi til Trümmelbachfälle, der, som navnet antyder, er flere fald - helt nøjagtigt ti fald til dels slidt ned i den bløde kalkstensklippe, så man skulle "ind" i bjerget via tunneler, trapper og elevator for at se vandet.

På et tidspunkt fik vi vand nok ikke mindst fra oven, så vi opgav at tage med bjergbanen til Mürren eller til sæterne ved Kleine Scheidegg for at lede efter orkideer og anden alpeflora. I stedet tog vi til Grindelwald, hvor vi havde kvarter, og her tog kaffe og kalorier på konditori. Det hjalp, for da vi gik fra konditoriet, var regnen ophørt.

Hvor er vi henne?

Vi holdt sommerferie i Berner Oberland i Schweiz, og vi gjorde hele turen med tog. Et swisspass gav i Schweiz adgang til tog, postbusser og skibe uden yderlige betaling; dog - specielt i turistområdet Berner Oberland - med 50 eller 25 % rabat på ordinær billetpris. Wengernalpbahn forkortet WAB, som er emnet for dette indlæg, var en af de heldige baner, der kunne tillade sig kun at give rabat. Vi kunne dog uden tillæg være kommet mellem Lauterbrunnen og Grindelwald med Berner Oberland-Bahn forkortet BOB, men med skifte undervejs - en længere tur, men sikkert ikke langsommere, da tracheen var uden Wengernalpbahns store stigninger. Imidlertid havde vi også investeret i et Jungfraujubilæumspass, så vi valgte Wengeralpbahn, der forekom langt mere spændende og med passet også uden ekstra beregning. I år, 2012 var begrundelsen for passet, at Jungfraubahn kunne fejre sit 100 års jubilæum, og netop denne bane, der er særdeles velbesøgt og også ejede gedemarkedet på Jungfraujoch - det er måske omvendt - ejer stort set alle baner og bjergbaner i Berner Oberland.

Mens vi ventede på toget i Lauterbrunnen, gik jeg rundt og så på jernbanedrift, idet både personbanegården og godsbanegården var overdækkede, så det trods regnen var muligt at fotografere. Der var halvtimesdrift, og postbussen kom nøjagtig 1 minut for sent til togafgangen, så der var 29 minutter til at kigge specielt på godshåndteringen.

Banens data

Wengernsalpbahn har 800 mm sporvidde. Det samme har den også her omtalte Schynige Platte Bahn forkortet SPB, men området andre baner, BOB, Jungfraubahn forkortet JB og Brünnigbahn forkortet ZB har 1000 mm sporvidde. Det gør, at der ikke kan køre gennemgående tog fra Luzern til Jungfrau, idet delstrækningen Grindelwald - Kleine Scheidegg udgøres af den østlige del af WAB. Der har været gennemgående vogne mellem Luzern og Grindelwald, men efter at BOB nu kører med motorvognssæt, er kun specielle udflugtstog gennemgående. Gennemgående tog Grindelwald - Jungfrau ville mange sikkert også efterlyse.

Banen åbnedes 1893. Længden er lige godt 19 kilometer. Største stigning er 25 %. Der er på banen lange strækninger med stigninger på 18 til 20 %. Banen starter med at falde fra Grindelwald i 1034 meter til Grund også i Grindelwald, hvor vi nede ved floden Schwarze Lütschine kun er i 944 meter. Her ligger det ene af banens depoter. Derpå stiger banen til Kleine Scheidegg i 2061 meter, hvor der er overgang til Jungfraubahn. Banen falder nu konstant til Lauterbrunnen i 797 meter. Her er der forbindelse til BOB og til BLM til Mürren. Strømstyrken er 1500 V jævnstrøm, og der er tandstang over hele strækningen. Systemet bygger på Riggenbachs tandstangssystem, der her er forbedret af Arnold Pauli og von Roll.

Specielt for bjergbaner

På bjergbaner skal lokomotivet være nederst på faldet. Denne regel holdes stort set stadig i hævd. Kun på Brünnigbahn mellem Luzern og Interlaken oplevede vi, at lokomotivet trak sit tog både op og ned.

Normalt bremser lokomotivet bedre end vognene, så det er praktisk at have det "nederst" som bremse. Men ikke bare er tandhjulstrækket og bremserne anbragt på den aksel, der altid er lavestliggende, også sædernes hældning og navnlig rygstøddets hældning er indrettet, så motor- og styrevogne kun kan køre på den ene bjergside.

Med - regnet fra Grindelwald - først et fald til Grund, så en stigning til Kleine Scheidegg og så et fald til Lauterbrunnen, får banen problemer med at have lokomotivet nederst på faldet. Problemet er dog løst med rebroussementer i Grund og i Kleine Scheidegg. Da der ikke er meget vandretliggende i Kleine Scheidegg, ligger rebroussementet inde i bjerget i en tunnel. Rebroussementet i Kleine Scheidegg bruges dog ikke til hverdag. I stedet jager man folk ud og ind i et andet tog, der "vender rigtigt." De fleste skal alligevel ud, for de skal til Jungfrau, hvortil sporvidden er 1000 mm, så de er nødt til at skifte. Så kunne de få, der skulle videre med WAB, lige så godt også skifte. Derfor er der også to depoter på banen. Tidligere havde man drejeskiver, men de er taget op og erstattet af vendetrekanten i Kleine Scheidegg og sækbanegården i Grund. Skal materiellet flyttes fra Grindelwald til Lauterbrunnen, skal det vendes, og det klarer vendetrekanten i Kleine Scheideg.

Ombygninger

Stykket Lauterbrunnen - Wengen var oprindelig kort og uden nævneværdige broer og tunneler, men det var ikke vintersikkert, idet banestykket lå i en skredzone og var derfor stedvis ustabilt, og tracheen kunne ikke umiddelbart stabiliseres trods store anstrengelser. Dertil kom, at strækningen heller ikke var lavinesikker, men det værste var udtrængende vand, der overisede sporet. Derfor kørte banen ikke om vinteren, men 1910 åbnedes en ny, noget længere strækning med tunneler og broer. Længden gjorde, at stigningen kunne mindskes. Den gamle strækning bibeholdtes dog indtil 2007 til godstog og specielle udflugtstog, men den blev for dyr at holde ved lige, så nu er den optaget.

Fotos

Alle fotoene fra Lauterbrunnen på WAB er taget 08.06.2012. Billederne fra Wilderswil og Breitlauenen på SPB er taget 09.06.2012.

 

Denne farvede plan er taget med en almindelig mobiltelefon på lokalmuseet i Grindelwald. Der var yderligere glas for, og reflekserne kunne ikke fotobehandles bort. Områdets baner ses. WAB er grøn, BOB er blå, Schynige Platte Bahn er rød, Jungfraubahn er rødbrun og BLB er gul. Bemærk, at begge strækninger Lauterbrunnen - Wengen er tegnet ind. I dag eksisterer kun den længste.

 

 

I Lauterbrunnen sås lokomotivet WAB He 2/2 64. Jeg fotograferede det, både da jeg kom, og da jeg kørte igen, og i mellemtiden havde det flyttet sig, så det var altså stadig i brug. Flere af banens oprindelige ellokomotiver ses i dag på den nærliggende Schynige Platte Bahn (SPB,) men stadig har WAB to tilbage foruden to nyere. Ellokomotiverne bruges til godstog og banetjenestetog samt sikkert også til udflugtstog. Persontrafikken varetages i dag med motorvogne, der kan forsynes med styrevogne og endog mellemvogne. WAB 64 er fra 1926. På SPB ses lokomotiver fra WAB, der for flere år siden har passeret de 100 år, men ikke desto mindre forcerede de mere én kilometers højdeforskel på en time. Det var mere, end jeg kunne præstere, selv om jeg er knap så gammel! Lokomotivet har firekantede ruder i kabinen, mens de hundredeårige har runde vinduer. Hjularrangement er B. Formentlig er de bygget af Schweizerische Lokomotiv- und Maschienenfabrik, Winterthur senere Adtranz og nu Bombardier. Fabrikken forkortedes SLM. Der er eludstyr fra EAM eller BBC og MFO, Maskinfabrikken i Oerlikon. Typen betegnes som He 2/2, idet lokomotivet har to aksler, der begge er drevne. Lokomotivet har to motorer, der tilsammen yder 220 kW. Største hastighed for disse aldrende lokomotiver er 12 km/t og vægten er 16 t. Ydelse er for WAB 56, SLM 2087/1910 på 324 kW og for 64 sikkert det samme eller lidt mere. Den er jo trods alt 16 år yngre. De hurtigste motorvogne får i dag lov at trille 28 km/t nedad.

Af denne type har banen to lokomotiver, WAB 31 og 32, der begge var i sving sammen med WAB 64 samt mindst to af de ældre motorvogne indsat i gods- og baneafdelingstrafik. Også deres litra er He 2/2. Heller ikke denne type har jeg så mange data på, men lokomotiverne er fjernstyrede og bygget af Stadler 1995.

 

På godspladsen stod en palle med vasketøj fra et af de store hoteller i den bilfrie sæterby, Wengen. Der var flere paller blandt andet i en af godsvognene. Om sengetøjet var rent eller nyvasket, kunne jeg ikke se. Hotellet havde åbenbart ikke eget vaskeri.

Disse tanke stod et større antal af rundt om på godspladsen, men de blev flyttet, mens jeg fotograferede. Højeste sete nummer her er 29, så formentlig råder banen over mindst 29 stabelbare tankcontainere af denne type. De var mærket med international farekode 30/1202, hvilket oplyser, at de kan transportere fyringsolie, dielseolie eller fuelolie. Umiddelbart ville jeg gætte på fyringsolie, men i Kleine Scheidegg var adskillige entreprenørmaskiner i gang med byggeaktiviteter, så dieselolie er også en mulighed.

Foruden en moderniseret WAB-styrevogn fjernest ses et ældre BOB-tog ved perronen. I forgrunden ses fire grus- og ballastvogne temmelig avancerede ikke bare med lys i forenden, men de var sammenkoblede to og to med en elmotor imellem. De var næppe selvkørende, men sikkert selvtømmende? De er bygget 1983. Bagved anes WAB 31 med et godstog blandt andet med sengetøj til Hotel Victoria i Wengen. Yderligere godsvogne bag ballastvognene ses.

Lokomotivet har et rummeligt førerhus, men ikke desto mindre står føreren ude i regnen med sin manøvrepult på maven og kører toget. Kun når han kører retur, kan han opholde sig i førerhuset. Toget er et banetjenestetog, der er på vej op til vedligeholdelsesarbejder på sporet højere oppe. En af banetjenestens ældre motorvogne ses også. Bemærk, at sporskiftets tandstang er gennemgående og "skiftes med," når skiftet lægges om. Bemærk endvidere de mere end fem hundrede meter høje lodrette dalsider, som banen "bare" skal op ad! Og hvad så?

Schweiz har rigtig mange veldrevne, smalsporede privatbaner foruden et tæt normalsporet Statsbanenet. Alt i Schweiz fungerer stort set det til tiden. Toiletter er veludstyrede og rene. I byerne kører den offentlige trafik tæt, og ude på landet er der ofte timedrift og mange steder halvtimedrift, så Schweiz er et godt land at rejse med det offentlige i. Desværre er valutakursen temmelig ugunstig, så prisniveauet når mange steder det danske. Toget var billigere end flyet, og vi foretrækker helt afgjort seks graders frost på Jungfrau frem for sydens sol. Det er bare at have det rigtige tøj med og så et fedt betalingskort. Min hjemmelavede tur var også næsten 50 % billigere end en bureauarrangeret tur. Det overrasker mig!

Bent Hansen